Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

26.10.12 10:20

Kommunerne vil skabe en folkeskole med større kvalitet

Kommunerne vil skabe en folkeskole med større kvalitet

Foto: Colourbox.com Foto: Colourbox.com

"Vi VIL skabe bedre resultater for vores børn og en folkeskole med større kvalitet," skriver KL's formand og næstformand, Erik Nielsen og Erik Fabrin i et debatindlæg.

Af Erik Nielsen og Erik Fabrin, formand og næstformand for KL

Kommunerne har et stort ansvar for folkeskolen. Det er en stor forpligtelse, som vi tager meget alvorligt. Det er svært at pege på en institution, der har større betydning for vores land – nu og i fremtiden.

Tiden er inde til at skabe en ny skole. Der er brug for markante ændringer, for vi har en brændende platform, der er til at få øje på.

Eleverne lærer ikke nok i skolen. Vi kan ikke være bekendt, at hver 6. elev ikke kan læse tilstrækkeligt til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er også slemt, at de ikke er motiverede for mere uddannelse. Og det er slet ikke holdbart, at frafaldet på erhvervsuddannelserne er så stort, som det er i dag.

Se også

ALLE børn skal blive dygtigere i vores folkeskole. Men som statsministeren indirekte sagde i sin åbningstale, så findes der ingen mirakelkure. Vi skal først og fremmest skabe den nye skole sammen. Lærere, pædagoger, ledere, forældre og vi politikere skal alle trække på samme hammel med hver vores bidrag.

KL støtter regeringens tanker om en helhedsskole. Eleverne skal have en længere skoledag, hvor skole og SFO kobles tættere sammen. Det giver nemlig lærerne og eleverne mere tid sammen. Samtidig skaber det mulighed for flere undervisningstimer til fx nye måder, hvor elever og lærere kan være sammen på i forhold fx til lektiehjælp og til flere timer i dansk og matematik.  De to fag er og bliver skolens absolutte kernefag, og her skal børnene blive dygtigere.

Helt afgørende i den kommende skolereform bliver det, at eleverne får mere tid sammen med lærerne. Det betyder, at skoleledelserne i langt højere grad skal kunne tage ansvaret på sig for at tilrettelægge folkeskolen, så eleverne lærer mest muligt. Det er baggrunden for, at KL lægger op til et opgør med, at arbejdstilrettelæggelsen på den enkelte skole skal aftales med lærernes fagforening – det kender man jo heller ikke andre steder på arbejdsmarkedet.

Se også

Aftalen udgør en stor barriere for, at vi kan give eleverne mere tid med lærerne. Dermed er arbejdstidsaftalen også en barriere for bedre resultater og dygtigere elever.

Lærerarbejdet er nemlig under hastig forandring og udvikling. Det skyldes ikke mindst brugen af it, som betyder, at elever kan arbejde selvstændigt, alene og i grupper, fordi it gør stoffet langt mere forståeligt ved at bruge billeder, lyd og forklarende simuleringer. Og så kan it i mange tilfælde give hurtig feedback på, om eleverne har lært stoffet. Tiden er derfor løbet fra arbejdstidsregler, der understøtter, at undervisning og forberedelse er adskilte aktiviteter.

Samtidig er lærernes arbejdstidsaftaler dybt indgribende i den lokale ledelsesret. Det handler ikke om, at lærerne skal arbejde mere, men om at læreren i dialog med sin leder tilrettelægger sin arbejdstid ud fra elevernes behov samt lærerens egne evner, lyst og udviklingsmål. Præcis som på alle andre arbejdspladser!

Se også

Men selvfølgelig sikrer flere undervisningstimer ikke i sig selv et højt fagligt niveau. Lige muligheder for eleverne kræver bl.a., at skolen kan planlægge efter elevernes sammensætning og behov. Det kræver fleksibilitet -  både i lovgivningen og i arbejdstidsreglerne. Klassen er vigtig for eleverne, og vi skal undervise børnene i klassen, men der skal også undervises på hold på tværs af alder. Motivation og interesse er afgørende, når man skal lære.

Der findes i dag fx unødige regler for, hvor tidligt man må begynde at undervise i et fag. Vi har brug for, at fagene kan spredes mere over skoleforløbet.

Men vi vil også understrege, at når vi taler om regelforenkling og nye undervisningsformer, så skal vi fortsat sikre struktur og klare rammer for eleverne. Alle elever – ikke mindst de svageste - har nemlig i deres indlæring brug for klare rammer og opfølgning. Og hvis vi løsner rammerne og opfølgningen, taber vi de elever, der ikke selv kan administrere deres skoledag.

Derfor er det også nødvendigt, at vi følger op på elevernes resultater lige fra 1. klasse. Det er helt uacceptabelt, at man først i 9. klasse opdager mangel på helt basale færdigheder. Alle elever behøver ikke at kunne det samme. Men vi skal sikre, at ALLE kan nok og har færdigheder til at uddanne sig videre.

Derfor bliver vi nødt til nationalt at drøfte tydelige mål for, hvad eleverne skal lære, og hvordan vi i skolen systematisk følger op på målene. Den opgave skal vi løfte i kommunalbestyrelserne. Vi skal blive bedre til at følge, om kvaliteten på vore skoler udvikler sig tilfredsstillende.

Vi skal også anerkende, at vores ønsker om frihedsgrader til at indrette skolen vil blive mødt af krav om dokumentation for, at resultaterne forbedres. Det er vi i KL klar til at gå i dialog med regeringen om, og vi vil påvirke den reform, som regeringen er på vej med. Men uanset hvor en reform lander, bliver der tale om en kæmpe opgave for os i kommunerne. Det ansvar tager vi på os. Vi VIL skabe bedre resultater for vores børn og en folkeskole med større kvalitet.

Se også

***

Debatindlægget er bragt i Politiken 26. oktober 2012

Se også

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes