KL’s udspil Nysyn på folkeskolen nytænker folkeskolens overbygning. Meldingen fra en række kommuner og skoler er, at mange elever i folkeskolens ældste klasser har mistet motivationen til at gå i skole og til at lære nyt. Nogle kommuner arbejder allerede med nye spændende måder at tilrettelægge og organisere læringen for de ældste elever i folkeskolen. Andre kommuner skal snart i gang.
Tredje konference om folkeskolens overbygning 24. april 2012 – tilmeld dig nu!
Der er nu åbent for tilmelding til KL’s tredje konference om folkeskolens overbygning. Nye veje i folkeskolens overbygning – kommunerne er i fuld gang! holdes d. 24. april 2012 på Hotel Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup.
Konferencen sætter fokus på de mange igangværende kommunale initiativer med nye måder at organisere og tilrettelægge overbygningen: Hvornår mener kommuner og skoler, at overbygningen er en succes? Og hvad gør de for at nå dertil? Det kan du høre om på workshops med oplæg fra bl.a. 12 kommuner og skoler fra hele landet.
På konferencen kan du også møde professor Jens Rasmussen, der argumenterer for at indføre differentierede mål i folkeskolen og tidligere kommunaldirektør Klaus Majgaard, der giver sit bud på, hvordan innovation og engagement bliver drivkraften i kommunal omstilling. Endelig holder professor Anders Holm oplæg om, hvordan folkeskolen og forældrene kan fremme elevernes ikke-kognitive kompetencer – herunder god opførsel.
Kom og vær med! Se program og tilmeld dig konferencen via linket nedenfor.
KL afholder tre konferencer om nye veje i folkeskolens overbygning
KL ønsker at understøtte en innovativ udvikling af overbygningen og holder derfor tre sammenhængende konferencer om temaet i skoleåret 2011/12. KL har stor forventning til, at kommunale forvaltninger, konsulenter, skoleledere og lærere vil komme og være aktive og innovative deltagere. Hver konference kan stå alene. Der er dog planlagt en progression fra den første til den tredje konference, så det vil give merværdi at deltage i hele forløbet.
Første konference blev holdt 14. september 2011
Den første konference satte fokus på en række temaer, som forskning viser virker, når eleverne skal lære mere i overbygningen. Det drejer sig om:
· Motivation og læringslyst
· Mulighed for at indgå i mange forskellige faglige fællesskaber
· Tydelige læringsmål, dialog om læringsstrategier og tæt opfølgning
· Fleksibel organisering og tilrettelæggelse
· Digitaliseret læring
Konferencen blev holdt i Odense Congress Center d. 14. september 2011. 340 deltagere fra 56 kommuner deltog. Se programmet, deltagerliste og slides fra konferencen via linket under genveje i højre side.
Anden konference blev holdt 26. og 27. oktober 2011
Konferencen blev holdt to steder i landet:
Den 26. oktober 2011 på Lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling.
Den 27. oktober 2011 på Læreruddannelsen Blaagaard i Søborg.
Konferencen satte fokus på, hvad der skulle til, når vi vil forandre folkeskolens overbygning. På konferencen havde deltagerne mulighed for at gå i dialog med landets professionshøjskoler om efteruddannelsesmuligheder og samarbejdsprojekter.
I alt deltog 244 deltagere fra 44 kommuner.
Se program, deltagerliste og slides for konferencerne 26. og 27. oktober 2011 nedenfor.