Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

30.04.13 14:00

Faktaark: Folkeskolen

Find faktaoplysninger om folkeskolens elever, skoler og lærere i denne artikel.

Elever, skoler og lærere

 

  2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013
Antal elever  580.602 577.040 573.257 562.114 561.538
Antal skoler 1.534 1.518 1.512 1.377 1.308

 

Se også

Antallet af folkeskoler er faldet. I 2008/2009 var der 1.534 folkeskoler mod 1.308 i 2012/2013. Samtidig er andelen af elever, der vælger en privatskole eller friskole frem for en folkeskole svagt stigende fra 16 pct. i 2007/2008 til 19 pct. i 2012/2013. Kilde: Undervisningsministeriets databank (Tabel EAK: Folkeskoleelever i børnehaveklasse til 10. klasse, fordelt efter skolens beliggenhed)

Elevgrundlaget er vigende. I 2025 forventes ca. 35.000 færre elever end i 2013. Kilde: Ministeriet for børn og undervisning/Danmarks Statistik

Antal lærere pr. december 2013   
Antal lærere      51.453

Kilde: KL

Tallet bygger på data fra december 2013 og er opgjort i fuldtidsstillinger. Tallet omfatter lærere i folkeskolen, specialundervisning for børn (herunder ved selvstændige skoler for specialundervisning), lærere ved døgninstitutioner med intern skole, observations- og hel-hedsskoler og børnehaveklasseledere (ekskl. timelønnede lærere). Tallet har været faldende gennem de seneste år.

Økonomi

Samlede kommunale udgifter budgetteret til folkeskoleområdet: 41,4 mia. kr. i 2014.

Se også

Udgifterne til folkeskolen dækker over udgifter til folkeskoler, specialundervisning i regionale tilbud, kommunale specialskoler og befordring af elever i grundskolen. I tabellen nedenfor er udviklingen vist eksklusive udgifter til SFO.

Udgifter til folkeskoleområdet – budget og regnskabstal i mia. kr.

14-pl & opgaveniveau 2013 2014
Budget 41,7 41,4
Regnskab 40,3  

Kilde: KL

Pris pr. elev – budget og regnskabstal 2013-2014 i kr.

14-pl & opgaveniveau 2013 2014
Budget 72.799 72.287
Regnskab 70.322  

Kilde: KL

Se også

Bemærkning: Udgifterne på skoleområdet i regnskab 2013 udgør 40,3 mia. kr. i 2014-pl. Regnskab 2013 er ca. 1,4 mia. kr. lavere end budget 2013. Forklaringen skal primært findes i den lærerkonflikt som fandt sted i april 2013, hvor kommunerne i perioden ikke havde udgifter til lærerlønninger mv. Lærerkonflikten er skønnet til at udgøre mellem 1 - 2 mia. kr. Det kan være svært at skønne, præcist hvor meget konflikten kan opgøres til, da det er meget forskelligt, hvad kommunerne har gjort med de overskydende lønkroner.

Resultater

Faglige resultater
I den seneste PISA-undersøgelse, der blev gennemført i 2012, ligger danske 15-årige omkring OECD-gennemsnittet i læsning, matematik og naturfag. Se PISA-resultaterne på nedenstående link: http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Forskning/Internationale_undersoegelser/PISA/PIXI_Sammenfatning_WEB.pdf

Næste PISA-undersøgelse gennemføres i 2015. Resultaterne foreligger i december 2016.

PISA etnisk er en undersøgelse, der er tilknyttet PISA-undersøgelsen. Den måler det samme som PISA, blot bliver der udskilt en større gruppe elever med indvandrerbaggrund. Af resultaterne for PISA etnisk 2012 fremgår det, at elever med indvandrerbaggrund fortsat klarer sig dårligere end etnisk danske elever i matematik. Læs mere om PISA etnisk 2012 på nedenstående link:
Pisa etnisk 2012

Se også

Trivsel i skolen

Skoleeleverne er generelt blevet mere tilfredse med folkeskolen. I 2012 var 73 % af eleverne tilfredse eller meget tilfredse med folkeskolen, mens knap 80 % af eleverne i 2014 var tilfredse eller meget tilfredse. Der er især målt stor tilfredshed med undervisningen og lærens dygtighed. Det viser sig i tilfredshedsundersøgelsen, at der er en signifikant sammenhæng mellem klassetrin og tilfredshed med skolen. De yngre elever i 6. og 7. klasse er generelt mere tilfredse end eleverne i 8. og 9. klasse. 

Undervisning

Elever, der modtog specialundervisning i skoleåret 2012/13
Elever der modtog specialundervisning* 856
Elever, der gik i specialklasse 18.323
Antal elever, der gik på specialskoler 11.641
*Folkeskolelever i normalklasser  

Kilde: Danmarks Statistik.

Bemærkninger: Databrud. Fra og med 2012 medregnes kun specialundervisning af genn. mindst 9 timer ugentlig.

Se også

Det er ikke dokumenteret, at eleverne får bedre faglige resultater af at gå i specialtilbud. Samtidig viser forskning, at deltagelse i forskelligartede faglige og sociale fællesskaber er afgørende for børn og unges udvikling og læring.

KL og regeringen er enige om at styrke almenundervisningen ved at flytte elever, viden og ressourcer fra specialskoler og specialklasser til almenundervisningen. Samtidig skal kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivningsenheder (PPR) bruge mindre tid på at diagnosticere og visitere børn og mere tid på at bistå lærere, pædagoger og ledere med at tilrettelægge undervisningen, så langt flere børn trives og får et godt fagligt udbytte.

I aftalen om kommunernes økonomi for 2013 har KL og regeringen enige om følgende målsætninger:

  • Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning øges. Andelen af elever i almindelig undervisning  øges fra 94,4% til 96,0% af det samlede elevtal i folkeskole i 2015.
  • Andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve, skal reduceres i 2015. En yderligere reduktion skal ske frem mod 2018.
  • Elevernes trivsel fastholdesi takt med omstillingen til øget inklusion.

Folkeskolereformen

Folkeskolereformen bygger på den aftale, regeringen indgik i juni 2013 med Venstre og Dansk Folkeparti og den aftale parterne efterfølgende indgik med Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Folkeskolereformen træder i kraft 1. august 2014. Frem til næste folketingsvalg bliver faglig fordybelse og lektiehjælp obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne. Folkeskolereformen har tre overordnede mål:

- Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
- Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
- Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Alle elever skal møde en motiverende skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når deres læringsmål.
På KL's folkeskolereformsite kan kommunerne finde fakta om reformen og inspiration til udviklingen af den nye skole i form af nyheder, materialer og arrangementer. Se mere her:
www.kl.dk/folkeskolereformen 

Kompetencedækning

En målrettet og strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere er en vigtig forudsætning for at nå målene om, at alle elever skal blive så dygtige, de kan, og at de trives i skolen. Som led i folkeskolereformen er der derfor afsat en ekstra mia. kr. til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i årene 2014-2020. Samtidig har regeringen og KL indgået en aftale om fuld kompetencedækning fra 2020. Aftalen indebærer, at 95 pct. af alle timer i 2020 varetages af en lærer med undervisningskompetence/tilsvarende kompetence. Hvad dette indebærer, er ikke nærmere defineret i lovteksten eller i de tilhørende bemærkninger. Det vil i sidste ende altid være skoleledelsens konkrete vurdering, der afgør, om en lærer har kompetencer svarende til undervisningskompetence.

KL har i den forbindelse udgivet det første af en række materialer om kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere. I materialet kan kommunerne finde information om aftalen om fuld kompetencedækning og de afsatte midler samt finde inspiration til arbejdet med strategisk kompetenceudvikling i kommunerne generelt og specifikt i folkeskolen.
Klik her for at læse materialet

Digitalisering

KL, regeringen og danske regioner har indgået aftalen om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Nogle af initiativerne i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har sammenhæng med initiativer fra den fælleskommunale digitaliseringsstrategi.
På folkeskoleområdet skal den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi være med til at sikre øget anvendelse af it i folkeskolen. Aftalen indeholder bl.a. initiativer, der skal støtte kommunerne i køb af digitale læremidler, adgang til velfungerende it i undervisningen, klare mål for brugen af it og digitale læringsmidler og læringsmål, samt forskning i it-baserede læringsformer. Størstedelen af midlerne i aftalen er afsat til medfinansiering af kommunernes indkøb af digitale læremidler.

Indsatsen for øget anvendelse af it skal føre til nytænkning og udvikling af it-baseret undervisning. Dette indebærer, at der skal udvikles ny viden om, hvordan it-baserede undervisnings- og læringsformer kan styrke fagligheden. I den forbindelse er der igangsat demonstrationsskoleforsøg, hvor forskningsinstitutioner og professionshøjskoler samarbejder med udvalgte folkeskoler om forsknings- og udviklingsprojekter. Viden og erfaringer fra disse projekter kan efterfølgende anvendes til at kvalificere undervisningen i folkeskolerne og på lærer- og pædagoguddannelserne.
Læs mere her

Se også

Yderligere oplysninger hos:
Fuldmægtig Marie Brøndsager Bager (bag@kl.dk), tlf. 3370 3532 (økonomi og data)
Chefkonsulent Anette Aunbirk (
aau@kl.dk) tlf. 3370 3539  (skolefagligt)

 

 

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes