Find faktaoplysninger om folkeskolens elever, skoler og lærere i denne artikel.
Elever, skoler og lærere
|
Antal elever i folkeskolen i skoleåret 2009/10 |
576.890 |
| Antal folkeskoler i 2010 |
1.510 |
Antallet af folkeskoler er faldet. I 2000 var der 1.671 folkeskoler mod 1.510 i 2010. Samtidig er andelen af elever, der vælger en friskole frem for en fol-keskole, svagt stigende – fra 13,2 % i 2005/06 til 14,2 % i 2009/10.
(Kilde: Undervisningsministeriet/ UNI-C’s institutionsregister og det Integrerede Elev-register (INTE))
Mange kommuner gennemfører ændringer af deres skolestruktur i disse år. Målet er fagligt og økonomisk bæredygtige skoler. I oktober 2010 oplyste 27 kommuner, at de forventede at lukke tilsammen 80 skoler i 2011. Det ende-lige tal på landsplan ventes at blive højere. Kilde: KL
Elevgrundlaget er vigende. I 2026 forventes ca. 50.000 færre 6-16 årige end i 2010. Kilde: Danmarks Statistik
| Antal lærere i folkeskolen 2010 |
55.065 |
Tallet bygger på data fra november 2010 og er opgjort i fuldtidsstillinger. Tallet omfatter lærere i folkeskolen, specialundervisning for børn (herunder ved selvstændige skoler for specialundervisning), lærere ved døgninstitutioner med intern skole, observations- og hel-hedsskoler og børnehaveklasseledere (ekskl. timelønnede lærere). Tallet har været faldende gennem de seneste år.
Kilde: KL
Økonomi
Samlede kommunale udgifter til folkeskoleområdet: 51,5 mia. kr.
Der er tale om nettodriftsudgifter inkl. udgifter til skolefritidsordninger/SFO. Kilde: Danmarks Statistik
Udgifterne til folkeskolen dækker over udgifter til folkeskoler, specialun-dervisning i regionale tilbud, kommunale specialskoler, kommunale tilskud til efterskoler, frie grundskoler og befordring af elever i grundskolen. I tabellen nedenfor er udviklingen vist eksklusive udgifter til SFO.
Udgifter til folkeskoleområdet – budgettal i mia. kr. og realvækst i procent
| 11-pl |
Budget 2008 |
Budget 2009 |
Budget 2010 |
Budget 2011 |
| Nettodriftsudgifter (mia. kr.) |
46,7 |
46,9 |
47,2 |
46,9
|
| Realvækst (pct) |
|
0,3 |
0,7 |
-0,6 |
Kilde: KL
Tendenser:
Udgifterne til folkeskolens almenundervisning er stagnerende/faldende.
Udgifterne til kommunale specialskoler er stigende.
Udgifterne til specialundervisning i regionale tilbud er faldende.
Nettodriftsudgifter pr. 6-16 årige – budgettal 2008-2011
|
Budget 08 |
Budget 09 |
Budget 10 |
Budget 11 |
| Udgifter i kr. |
61.710 |
62.079 |
62.825 |
62.919 |
Kilde: KL
Resultater
Faglige resultater
I den seneste PISA-undersøgelse, der blev gennemført i 2009, ligger danske 15-årige omkring OECD-gennemsnittet i læsning, matematik og naturfag. Se PISA-resultaterne på Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjemmeside: http://skolestyrelsen.dk/sitecore/content/Skolestyrelsen/Skolen/PISA/PISA%202009.aspx
Trivsel i skolen
Glæden ved at gå i skole falder i løbet af skoletiden. 10 % af de 15-årige bryder sig ikke om at gå i skole. Ca. halvdelen af de 15-årige synes kun no-genlunde om at gå i skole (SFI 2010).
KL ønsker nysyn på folkeskolen
KL udgav i 2010 udspillet Nysyn på folkeskolen, der bl.a. sætter fokus på to hovedudfordringer for folkeskolen:
• Hvordan kan folkeskolen styrke almenundervisningen og undgå at så mange elever ekskluderes til specialundervisning?
• Hvordan fremmes elevernes motivation og læringslyst – også i de ældste klasser?
Læs KL’s Nysyn på folkeskolen her:
http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_42621/ImageVaultHandler.aspx
En styrket almenundervisning skal inkludere flere børn
KL, Undervisningsministeriet og Finansministeriet gennemførte i 2010 en analyse af specialundervisningen. Læs analysen her: http://www.kl.dk/raaderumsportalen/Artikler/72263/2010/06/Specialundervisning--veje-til-en-bedre-organisering-og-styring/
Analysen viser, at i de seneste år er stadig flere elever blevet henvist til spe-cialundervisning.
Elever, der modtog specialundervisning i skoleåret 2008/09
| Antal elever, der gik i specialklasse |
13.383 |
| Antal elever, der gik på specialskole |
19.371 |
| Antal elever, der modtog specialundervisning på skolen, herunder enkeltintegrerede elever |
51.324
|
Kilde: Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL, 2010
Det er ikke dokumenteret, at eleverne får bedre faglige resultater af at gå i specialtilbud. Samtidig viser forskning, at deltagelse i forskelligartede faglige og sociale fællesskaber er afgørende for børn og unges udvikling og læring.
KL og regeringen er enige om at styrke almenundervisningen ved at flytte elever, viden og ressourcer fra specialskoler og specialklasser til almenun-dervisningen. Samtidig skal kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgiv-ningsenheder (PPR) bruge mindre tid på at diagnosticere og visitere børn og mere tid på at bistå lærere, pædagoger og ledere med at tilrettelægge under-visningen, så langt flere børn trives og får et godt fagligt udbytte.
I aftalen om kommunernes økonomi for 2011 har KL og regeringen aftalt, at regeringen tager initiativ til følgende lovændringer:
• Specialundervisning skal forbeholdes elever med et støttebehov på over 12 timer om ugen
• En diagnose, fx ADHD, udløser ikke automatisk specialundervisning.
• Den anbringende kommune skal godkende den specialundervisning, eleven tilbydes i anbringelseskommunen.
KL har lovet, at kommunerne begrænser henvisninger til specialskoler og spe-cialklasser ved at:
• Anvende styringsmodeller, der fremmer inklusion
• Ændre PPR’s arbejdsform, så den bliver mere konsultativ og styret af efterspørgsel fra skolerne
• Kompetenceudvikle lærerne, så de kan inkludere flere elever i al-menundervisningen.
Mere liv og læring i overbygningen
Folkeskolen har et medansvar for at løfte målsætningen om, at 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. I dag er tallet ca. 84 %.
KL, regeringen og mange andre er enige om, at det er nødvendigt at forandre overbygningen, så de unge bevarer læringslysten og nysgerrigheden – også i de ældste klasser. KL peger i Nysyn på folkeskolen på, at en ny overbygning bør tage udgangspunkt i elevernes læringsmål og læringsstrategier. Det indebærer:
• Fleksibel undervisning og læring på tværs af klasser og årgange
• Læringsmål, opgaver og test kan hentes på nettet, så eleverne har mulighed for at arbejde selvstændigt en del af tiden
• Tæt opfølgning på læringen hos de elever, der har behov for det.
Yderligere oplysninger hos:
Konsulent Søren Hemmingsen (she@kl.dk, tlf. 3370 3493 (økonomi og data)
Konsulent Anette Aunbirk (aau@kl.dk) tlf. 3370 3539 (skolefagligt)