Efter endt høring har Fødevareministeriet udstedt bekendtgørelse som fastsætter rammerne for den danske ordning i skoleåret 2009/2010 og gør det muligt at udbetale tilskud til danske skolefrugtordninger.
KL har indgivet høringssvar (se link på siden) og på baggrund af de mange hørinssvar som er indkommet har Fødevareministeriet foretaget fire ændringer:
- Krav om at deltagende skoler har tre sammenhængende klassetrin blev fjernet
- Krav om at tilsagnsansøgning ledsages af tilbud på levering blev fjernet
- Kravet om obligatoriske ledsageforanstaltninger blev fjernet (ledsageforanstaltningerne er ikke obligatoriske for ansøgere af skolefrugtordningen)
- Særskilt reference til bananer blev fjernet fra bekendtgørelsen, idet bananer er dækket ind under produktkategorien frugt.
Med disse ændringer trådte bekendtgørelsen om skolefrugt i kraft den 9. oktober 2009.
Yderligere oplysninger om ordningen findes på www.skolefrugt.dk