Indhold

kl.dk > Fagområder > Folkeskolen > To sprog - en udfordring

Oprettet den 16.02.10

To sprog - en udfordring

Tosprogs-Taskforcen samarbejder med DR Undervisning om kampagnen "To sprog - en udfordring". Kampagnen skal motivere grundskoler i hele Danmark til at lave en plan for undervisning af tosprogede elever med henblik på at højne tosprogede elevers faglighed, så de efterfølgende kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Et led i kampagnen bliver at sætte fokus på de mange succeshistorier på området og dele ud af erfaringerne fra Tosprogs-Taskforcens samarbejdskommuner og -skoler.

På hjemmesiden tosprogstaskforce.dk vil projektet meget gerne bringe informationer om kommende konferencer, seminarer mv. på tosprogsområdet. Så hvis I har planlagt konferencer eller andet, der kunne være relevant at fortælle om, må I meget gerne sende en mail til Mubeen Hussain.

Tosprogs-Taskforcen har udvalgt fem samarbejdskommuner. Hver af kommunerne har udpeget mellem en og fem folkeskoler, der skal indgå i samarbejdet. Der er i alt udvalgt 16 samarbejdsskoler.

Deltagende kommuner:
Fredericia
Frederiksberg
Guldborgsund
Sønderborg
Tårnby

Sammen med de udvalgte kommuner og skoler vil Tosprogs-Taskforcen udarbejde en målrettet handlingsplan og igangsætte initiativer, som skal styrke indsatsen for at forbedre de tosprogede elevers faglige kompetencer. Formålet med indsatsen er, at alle elever skal lære at læse og skrive så godt, at de kan tage en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen.





Primær navigation


Sekundær navigation


Ny bruger?|


KL , Weidekampsgade 10 , Postboks 3370 , 2300 København S , tlf. 3370 3370 , email kl@kl.dk , Om hjemmesiden

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes