Trivsel på arbejdspladsen er afgørende for at skabe velfungerende kommunale arbejdspladser med glade og tilfredse medarbejdere. Dermed er en indsats for at øge trivslen et vigtigt middel til at skabe attraktive arbejdspladser. Denne indsats kan gå igennem en trivselsmåling (kortlægning), der kan danne udgangspunkt for dialog og derudfra iværksættelse af handlinger.
En indsats for at øge trivslen må grundlæggende ses som en investering, der giver et positivt afkast. En del af dette afkast ligger endvidere i en tydelig positiv sammenhæng mellem trivsel og produktivitet, hvilket flere undersøgelser peger på.
For det koster dyrt både på den kommunale bundlinje og i dårligere service til borgerne, hvis kommunen er dårlig til at fastholde medarbejdere. De direkte og indirekte omkostninger ved at rekruttere en ny medarbejder svarer til mellem en halv og en hel årsløn. Så når man ved, at hver fjerde SOSU-medarbejder i kommunerne skifter job hvert år, så betaler det sig at sænke personaleomsætningen.
Som en sidegevinst sænker god trivsel på arbejdspladsen ikke kun personaleomsætning, det har ofte også en gavnlig effekt på sygefraværet. Sygefravært kan netop anskues som et symptom på en mindre velfungerende arbejdsplads, hvor en indsats for at højne trivslen på arbejdspladsniveau kan være tiltrængt. Et ry som en kommune med høj trivsel og attraktive arbejdspladser gør det også nemmere af rekruttere nye medarbejdere.
Trivselmeter
Trivselsmeter er et elektroniske værktøj, der er frit tilgængeligt for alle offentlige arbejdspladser. Med værktøjet kan man gennemføre en trivselsmåling via en spørgeskemaundersøgelse, udskrive rapporter og udarbejde handlingsplaner. http://www.kl.dk/Fagomrader/ledelse/Arbejdsmiljo/Trivselmeter/
Fra stress til trivsel
Videnscenter for Arbejdsmiljø har en kampagne om, hvordan man skaber trivsel og forebygger stress på arbejdspladsen. Få inspiration og gode råd her: http://vfa.arbejdsmiljoviden.dk/VFA/Home/Vi_tilbyder/Fra_stress_til_trivsel.aspx