Mødestruktur
Netværksmøderne er tilrettelagt på den måde, at formiddagen er reserveret til faglige oplæg indenfor et eller flere emner. De relevante emner kunne f.eks. være spildevandsplanlægning i det åbne land, sammenhængen mellem indvindingstilladelser og vandplaner, vandsektorreform herunder rammer for et konstruktivt samarbejde med vandselskabet. Der kan både være oplæg fra eksperter, myndigheder, rådgivere og selvfølgelig kommunerne selv.
Til hvert netværksmøde vil der være en orientering fra KL om de nyeste tendenser indenfor vand- og spildevandslovgivingen.
Efter frokosten inddeles deltagerne i mindre netværksgrupper afhængig af primær faglig interesse – spildevand og drikkevand. Her er der plads til diskussion af mere tekniske problemstillinger og konkrete erfaringer med den kommunale sagsbehandling. Det kunne være vilkårsstillelse til store renseanlæg, behandling af ansøgninger om nedsivning eller værkstøjer til beregning af indvindingstilladelser.
Efter hvert netværksmøde laver vi en hurtig evaluering af mødet med mulighed for at komme med forslag til nye emner og oplægsholdere.
Der er oprettet et webbaseret projektrum til vidensdeling og debat, for at understøtte netværket også uden for netværksmøderne.
I KL bruger vi jeres input fra netværket i vores vurdering af, hvor vi skal gøre en indsats. Typisk ift. at påvirke den statslige lovgivning, som I arbejder efter – og den vejledning som I har til rådighed.
Temaer i 2012
- Konsekvenserne af ændrede nedbørsforhold for forurening af drikkevand, øget spildevandsrensning mm.samt behandling af ansøgninger om indvindingstilladelsen.
- Vandsektorloven og konsekvenser af prisloftsfastsættelsen, nye bekendtgørelser, samt revision af bekendtgørelse knyttet til vandsektorloven.
- Oversvømmelsesdirektivet og vandressourcer og -kvalitet samt spildevandshåndtering.
Hvordan fungerer det?
Netværket afholder tre møder årligt. Medlemsskabet giver to medarbejdere adgang til de to møder. Kommunen bestemmer selv, hvem der deltager fra gang til gang. Erfaringen har dog vist, at det bedste udbytte fås, hvis een medarbejder deltager på begge møder. For indmeldelse og oplysninger om pris, se her.
Hvor og hvornår?
De tre møder afholdes den 26 marts, den 30. maj og den 7. november. Møderne placeres så vidt muligt centralt i landet.
Hvordan kan vi melde os ind?
Det er muligt at melde sin kommune ind i netværket løbende. Dette sker via linket til højre. Når først kommunen har meldt sig ind i netværket, kan medarbejdere fra kommunen tilmelde sig de enkelte møder.
Deltagelse til hvert møde kræver derfor seperat tilmelding fra alle deltagere.
Tilmelding til de enkelte møder foregår via hjemmesiden. For yderligere information om Vandsektornetværket kontakt Christina Egsvang Føns på 3370 3332, e-mail cef@kl.dk.
Hvor kan vi finde flere informationer om kommunernes Vandsektornetværk?
Du vil løbende kunne finde informationer om netværket her på hjemmesiden www.kl.dk/vandsektorvetvaerk