Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

top billede

Kommunernes Landbrugsnetværk

Nu lanceres Kommunernes Landbrugsnetværk 2012, der holder sit første møde onsdag den 14. marts 2012.

 

Nyt fra Kommunernes Landbrugsnetværk

  • KL lancerer netværk for landbrugsområdet.

    Arbejder du med landbrug, og vil du gerne holde dig orienteret om, hvad der sker på området, og hvad dine kolleger i de andre kommuner har gang i? Så bliv en del af Kommunernes Landbrugsnetværk. Vi afholder første møde den 14. marts i Middelfart.

Kommende arrangementer i Kommunernes Landbrugsnetværk

De kommunale udfordringer omkring reguleringen af landbruget er store. Det nye regelsæt er komplekst, IT-systemet har sine fejl og mangler og der er fortsat mange uafklarede spørgsmål. På trods af dette, har kommunerne i løbet af de sidste par år høvlet godt af sagspuklen fra amternes tid.

Der gøres mange erfaringer rundt om i landet, som det er vigtigt at formidle til gavn for såvel miljøet som erhvervet. Erfaringer, der dels knytter sig til de tekniske og juridiske aspekter, som til hvordan man tilrettelægger effektive arbejdsgange. I netværket udveksles viden og erfaring om, hvordan vi effektivt beskytter naturen samtidigt med at vi bidrager til erhvervsudvikling og øget bæredygtighed.

Rapporten fra Virksomhedsudvalg II sætter rammerne for de ændringer, der vil blive gennemført på tilsyns- og godkendelsesområdet i løbet af de næste par år. Der sættes i rapporten fokus på, hvordan kvaliteten af godkendelses- og tilsynsarbejdet kan øges, og KL ønsker med netværket at skabe et forum, hvor denne debat kan føres videre. Med netværket får kommunen mulighed for at komme tæt på udviklingen og bidrage aktivt til debatten om implementeringen.

Netværket giver dig mulighed for at høre seneste nyt om det lovforberedende arbejde, status på forhandlinger mellem KL og regeringen, netværke med kollegaer fra andre kommuner samt udveksle og viderebringe dine erfaringer med arbejdet i praksis til dine kollegaer og KL. I KL bruger vi jeres bidrag i vores vurdering af, hvor vi især skal fokusere KL´s interessevaretagelse. Det kan fx typisk være i forhold til at påvirke den statslige lovgivning, som I arbejder efter – og den vejledning, som I har til rådighed.

Mødestruktur

Netværksmøderne er tilrettelagt på den måde, at formiddagen er reserveret til faglige oplæg indenfor et eller flere emner. Der kan både være oplæg fra eksperter, myndigheder, rådgivere og selvfølgelig kommunerne selv. På hvert netværksmøde vil der desuden være en orientering fra KL om status for KL's dialog med Miljøministeriet. Det kan være om lovforberedende arbejde, udvalg eller forhandlinger.

Efter frokosten vælger deltagerne sig på mindre netværksgrupper. Her er der plads til diskussion om konkrete emner og udveksling af erfaringer deltagerne imellem. Der bliver oprettet et webbaseret projektrum til vidensdeling og debat for at understøtte netværket mellem netværksmøderne.

Pris

Der afholdes tre møder årligt i netværket, hvortil kommunen kan sende to deltagere. Hvilke medarbejdere, der deltager, kan variere fra gang til gang. For dette betales kr. 5.500. Tilmeldes flere end to deltagere til et møde, faktureres 800 kr.ekskla moms pr. ekstra deltager. Møderne forsøges placeret centralt i landet.

Mødedatoer i 2012

14. marts, 30. maj og 8. november

Derudover afholdes en fælles to dages konference for alle KL’s netværk i september. Her kan medarbejdere, hvis kommune er medlem af et netværk, deltage for kr. 3.000 (ekskl. overnatning).

Tilmelding

Medlemskab af netværket tegnes her på siden via linket til højre i billedet.  Husk at der også skal ske tilmelding til de enkelte netværksmøder fra gang til gang. I denne forbindelse skal der ske en tilmelding for hver deltager. Tilmeldinger til selve mødet via linket til højre i boksen "Næste møde" (Denne er dog kun synlig, når der er åbent for tilmelding til de enkelte møder).   




Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes