Netværket henvender sig til ledere og sagsbehandlere, der arbejder med godkendelse af og tilsyn med landbrugsvirksomheder.
Regeringen vil omstille landbruget til at tjene penge på at være energileverandør, være producent af kvalitetsfødevarer og samtidig tjene penge på at være naturforvalter. Her skal kommunerne kunne følge med. Presset på kommunerne om at levere hurtig og effektiv sagsbehandling vil uden tvivl fortsætte. I KL’s landbrugsnetværk udveksler vi viden og erfaringer om, hvordan vi i kommunerne kan bidrage til udviklingen i landbruget, og hvilke værktøjer der er nødvendige.