Indhold

kl.dk > ... > Kommunernes kvalitetsnetværk - Teknik og Miljø

Kommunernes kvalitetsnetværk - Teknik og Miljø

Nu skyder KL en ny sæson i gang i Kommunernes Kvalitetsnetværk. Har du lyst til at få del i den viden og de erfaringer, andre kommuner har gjort sig med de nye kvalitetsstyringssystemer på teknik- og miljøområdet – så det, I går og laver kan blive endnu bedre? Så er Kommunernes Kvalitetsstyringsnetværk det rette sted for dig.


Vi mødes første gang den 7. oktober 2009. Her skal vi bl.a. høre om intern forandringskommunikation og om hvad man selv kan gøre for at forankre ledelsen. Vi har også inviteret en certificeret kommune til at komme og fortælle om auditprocessen. I år sætter vi desuden fokus på den systemansvarliges rolle og kompetencer samt på de ny udfordringer der venter efter den første certificering.

Om formiddagen vil der være 1-2 faglige oplæg samt et indlæg fra en kommune. Den anden halvdel af netværksdagen er der fokus på at netværke og diskutere formiddagens oplæg mere indgående.

I Kommunernes Kvalitetsnetværk er der rum for sparring og erfaringsudveksling, og du opdateres hver gang med spændende og relevante oplæg, som kan inspirere og udvikle jeres nye kvalitetsstyringssystem.

Hvor og hvornår?

Netværket mødes til fire heldagsmøder om året. Oftest mødes vi midt i landet. Netværket har også sit eget elektroniske dialognetværk, hvor medlemmerne bl.a. bliver informeret om relevante tiltag. Når kommunen er tilmeldt netværket, kan den frit tilmelde medarbejdere til det elektroniske klimanetværk.

Hvad koster det?

Det koster kr. 6000,- pr kommune for at deltage 2009/2010. Prisen dækker i alt 4 møder.

Kommunerne kan hver især sende to deltagere pr. møde. Det er en fordel hvis de samme medarbejdere deltager fra gang til gang, men det er muligt at skifte. Det vil være muligt at tilmelde yderligere deltagere for 500 kr. ekskl. moms pr. person pr. gang.

Hvordan kan vi tilmelde os?

Tilmelding til netværket kan ske ved at sende en mail til Lise Marie Hansen: lih@kl.dk. For yderligere information kan Berit Mathiesen kontaktes på bem@kl.dk.






Primær navigation


Sekundær navigation


Ny bruger?|


KL , Weidekampsgade 10 , Postboks 3370 , 2300 København S , tlf. 3370 3370 , email kl@kl.dk , Om hjemmesiden

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes