Bygnings- og Boligregisteret (BBR) anvendes i mange væsentlige økonomiske og administrative opgaver i kommunerne, staten, forsyningsselskaber og private virksomheder. Oplysningerne i BBR dækker bl.a. ejendomsdata som areal, beliggenhed, anvendelse, installationer, vand- og afløbsforhold, køkkenforhold, ydervægs- og tagdækningsmaterialer, årlig leje, etc. Efter at Rigsrevisionen i april 2004 kom med sin kritik af kvaliteten af data i det eksisterende BBR, har KL og Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) arbejdet på etablering af et nyt, landsdækkende BBR system.