Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

Kommunale styringsmodeller

I næsten alle kommuner styres efter politiske mål og rammer. Og ofte anvendes aftalestyring eller kontraktstyring som redskab til at omsætte de politiske mål i den kommunale organisation.

Udviklingen af den politiske målstyring står højt på den kommunale dagsorden. Tre ud af fire kommuner har iværksat initiativer til udvikling af deres politiske målstyring. Det er bl.a. en følge af de ændrede styringsvilkår efter kommunalreformen.

Den kommunale styringskæde

En kommunes funktionsmåde som et politisk system kan illustreres som en styringskæde.

Indtast alt-tekst her. 

Styringskædens udgangspunkt er de politisk formulerede mål, der via forvaltningen omsættes til ydelser på det udførende niveau – styringskædens nedløb. I styringskædens tilbageløb får politikerne tilbagemeldinger på resultaterne af de kommunale aktiviteter. Tilbagemeldingen danner udgangspunkt for formuleringen af nye politiske mål.

Selvom kommunerne overordnet set benytter mål- og rammestyring, er deres konkrete styringspraksis meget forskellig – kommunerne anvender med andre ord forskellige styringsmodeller for at sikre sammenhæng i styringskæden.

Udvikling af styringsmodellen – resultater fra 38 kommuners samarbejde

Kommunerne står på samme tid over for de samme styringsudfordringer – fx hvordan kommunalbestyrelsen får formuleret klare mål, eller hvordan der tilrettelægges en overskuelig tilbagemelding til politikerne om målopfyldelsen.

Derfor har 38 kommuner  i 2008 - 2009 – som led i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt – sat fokus på forskellige aspekter ved de kommunale styringsmodeller i delprojektet ”Styringsmodeller i kommunerne”.

Det arbejde er der kommet en lang række resultater ud af, som alle kommuner kan lade sig inspirere af:

Styringsudfordringer og -anbefalinger                                                 

Alle kommuner bør i starten af hver valgperiode tage principiel stilling til sin styringskæde. Det er en af konklusionerne fra de 38 kommuner, der samtidig har formuleret en række styringsanbefalinger, som alle kommuner med fordel kan følge, uanset hvilken styringsmodel de benytter.

Klare mål – hvordan formuleres de?                                                    

De politiske mål bør være klare, så det er tydeligt, hvad borgerne kan forvente, og hvad kommunens medarbejdere skal arbejde i retning af. Sådan lyder en af styringsanbefalingerne fra de 38 kommuner. Men kommunernes erfaringer viser samtidig, at det ikke er nogen enkel opgave at få tilrettelagt en proces, hvor politikerne formulerer klare mål. Til inspiration har KL indsamlet en række eksempler på målformulerings- og opfølgningsprocessen i kommuner, hvor politikerne formulerer klare mål.

Kommuneportrætter – 20 kommuners styringspraksis                        

Hvad gør de andre kommuner? 20 kommuner har fået kortlagt deres styringspraksis. I hvert kommuneportræt er der adgang til kommunens styringsdokumenter.

Styringsdimensioner – centrale styringsmæssige valg                          

Med udgangspunkt i de 20 kommuneportrætter er der identificeret ni styringsdimensioner. Styringsdimensionerne udtrykker en række af de centrale styringsmæssige valg, der bør indgå, når en kommune tager stilling til sin styringsmodel. 

  

 

Annonce

Annonce




Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes