Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

REG LAB

REG LAB er et forum for regional læring, analyse og benchmarking, hvor regioner, kommuner, videninstitutioner, virksomheder, erhvervschefer m.fl. kan hente inspiration til regionaludvikling. KL er medlem af REG LAB's bestyrelse.

Kommunerne er repræsenteret i REG LABs bestyrelse ved kommunaldirektør Niels Johannesen, Aabenraa Kommune og kontorchef Claus Ørum Mogensen, KL. REG LABs bestyrelse består af repræsentanter for henholdsvis erhvervsliv, videninstitutioner, regioner, ministerier og kommuner.

REG LAB opsamler, analyserer, udvikler og formidler ”god praksis” inden for regional erhvervsudvikling.

REG LAB tilbyder bl.a.:

Fokusanalyser af centrale temaer, med henblik på at afdække god praksis i ind- og udland og omsætter dette til guidelines, illustrative case studier og konkrete initiativer, som medlemmerne kan bruge som inspiration i deres arbejde.

Seminarer og workshops med henblik på at gå i dybden med REG LABs analyser. Personerne bag regionale succeshistorier i ind- og udland inviteres og diskuterer, hvordan erfaringer kan omsættes til regionaludvikling i Danmark. 

Store konferencer: Hidtidige konferencer er gået i dybden med temaer som "Universiteter som regionale vækstmotorer", "Regionale innovationsstrategier", "Lokale og regionale strategier for vækstiværksættere" og ”Fremtidens lokale og regionale erhvervsudviklingsstrategier.”

Sparring: Medlemmerne kan trække på REG LABs sekretariat som sparringspartnere på egne initiativer og som oplægsholdere mv. til arrangementer, der relaterer sig til de gennemførte fokusanalyser i REG LAB.

 

Annonce




Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes