Med over 1.000 oprettede brugere den første måned, tegner det til at blive en stor succes for KL og KOMBIT med relanceringen af Arbejdsgangsbanken i en online og gratis udgave. Blandt de oprettede brugere befinder 94 ud af landets 98 kommuner sig.
Arbejdsgangsbanken indeholder over 800 kommunale arbejdsgange, som er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem kommunerne og KL. Diagrammerne er produceret ved hjælp af KLAR metoden (Kommunernes Lean og Arbejdsgangsanalyse), som KL løbende udvikler på baggrund af konkrete effektiviseringsprojekter i kommunerne.