Danks Clearinghouse for Uddannelsesforskning har i 2011 publiceret en forskningskortlægning for programmer i dagtilbud som benytter sig af forældreinvolvering. Læs omtalen af de fundne forskningsprojekter.
Forskningskortlægningen er udført af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning under DPU i samarbejde med en særlig nedsat review-gruppe.
Forskningsoversigten er et indledende delprojekt udført under det samlede VIDA-projekt ("Videnbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud - modelprogram")
VIDA-projektet er bestilt og finansieret af Socialministeriet og udviklet af forskere ved DPU, Aarhus Universitet. Projektet skal udvikle og afprøve samt dokumentere, hvilke pædagogiske indsatser i dagtilbud, der kan sikre udsatte børn en bedre tilværelse.
Kortlægningen af den forskning, der undersøger de interventioner for 0-6årige i dagtilbud, der inddrager forældre, anvendes som videnskilde og inspiration for det forældreprogram, VIDA-projektet udvikler og afprøver. De interventioner, som er undersøgt gennem pålidelig forskning, og som kan pege på positive resultater, er der redegjort nærmere for.
Læs forskningskortlægningen
-------------------------------------

Artiklen publiceres som en del KL's Kvalitetsportal. På Kvalitetsportalen samles viden om systematisk kvalitetsudvikling. Klik ind på www.kl.dk/kvalitetsportalen og find flere artikler.