Indhold

12.12.17 11:00

Sæt kryds i kalenderen - KL's Erhvervstræf afholdes den 16. maj 2018

Arbejder du med kommunal erhvervsudvikling og erhvervsfremme? Og vil du gerne møde gode kollegaer fra hele landet til en dag med faglige indspil og sparring, så skal du rydde kalenderen den 16. maj 2018 og komme til KL's Erhvervstræf!

KL inviterer til Erhvervstræf onsdag den 16. maj 2018 i København. Erhvervstræf 2018 er et maskinrum for kommunale medarbejdere, der arbejder med erhvervsudvikling og erhvervsfremme.

Erhvervsområdet nyder stor bevågenhed både politisk, men også i det nære i relationerne med lokale virksomheder og ikke mindst fra en række andre aktører fra såvel uddannelsesområdet, beskæftigelsesområdet og det tekniske område. At agere i dette krydsfelt stiller krav til ledere og medarbejdere om at kunne:

  • Sætte en dagsorden
  • Være i øjenhøjde
  • Danne partnerskaber
  • Navigere i de mange interesser.

Erhvervstræf 2018 tager afsæt i denne kompleksitet, som medarbejdere på erhvervsområdet arbejder med, og danner et maskinrum, hvor du i fællesskab med kollegaer fra kommuner, erhvervsråd og business regions kan arbejde med de problemstillinger, der findes ved erhvervsudvikling på tværs af områder.

I maj 2018 begynder vi formentlig også at kunne se konturerne af et nyt erhvervsfremmesystem. Helt konkret får vi mulighed for at dykke ned i nogle af de anbefalinger, som Forenklingsudvalget afleverer til regeringen i starten af 2018, når udvalgsformand, Claus Juhl, om formiddagen præsenterer udvalgets arbejde. Se det foreløbige program nederst på siden.

Læs mere om KL's Erhvervstræf her: http://www.kl.dk/erhvervstraef/

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce