Indhold

10.01.18 11:30

Pilottest af tilfredshedsmåling på beskæftigelsesområdet

KL arbejder i øjeblikket på at lave en pilottest af virksomhedernes tilfredshed med kommunens service på beskæftigelsesområdet. Vil jeres kommune være med til at pilotteste tilfredshedsmålingen? Så læs mere her!

Udviklingen af en tilfredshedsmåling er en del af en strategisk indsats for både at sikre den enkelte kommune relevant og løbende ledelsesinformation og er også med til at give et samlet billede af tilfredsheden med den kommunale service for alle virksomhedernes snitflader til kommunens myndighedsområder.

Praktisk om pilottesten
Konkret måler tilfredshedsmålingen på, hvorvidt virksomheden har været i kontakt med kommunen om rekruttering, fastholdelse eller opkvalificering af ledige.

Pilottesten vil foregå i to spor med 5 testkommuner under hver:

  • Pilottest 1) tilfredshedsmålingen sendes til virksomheden på baggrund af et manuelt træk af kontaktoplysninger, som KL får tilsendt af en kontaktperson i jobcentret
  • Pilottest 2) tilfredshedsmålingen sendes til virksomheden pba. udtræk fra Den Fælleskommunale Virksomhedskontaktdatabase (FKVD).

Det er gratis at deltage i pilottesten, men testkommunerne skal forvente at afsætte lidt tid og ressourcer til at sende kontaktoplysninger til KL. Testkommunerne vil desuden indgå i arbejdsgruppe for pilottesten af tilfredshedsmålingen sammen med KL. Der forventes at være to møder i arbejdsgruppen; et opstartsmøde og et evalueringsmøde.

Data fra tilfredshedsmålingen vil blive behandlet fortroligt mellem KL og den enkelte kommune

Interesseret i at deltage i pilottesten?
Indtil videre har 7 kommuner tilkendegivet interesse for at deltage i pilottesten. Har jeres kommune mod på at deltage i en pilottest af tilfredshedsmålingen på beskæftigelsesområdet, kan I kontakte specialkonsulent Mette Skovbjerg på MESK@kl.dk eller 3370 3253.

Annonce

Annonce

Annonce