Indhold

19.09.17 11:00

Kursus om brug af klynger som erhvervspolitisk redskab

Arbejder du med erhvervsudvikling og vil du blive klogere på, hvordan klynger på forskelligvis kan tænkes ind i den lokale understøttelse af erhvervslivet? Så tilmeld dig til KL's klyngekursus!

Klynge er en betegnelse som bruges om mange forskellige typer af samarbejdskonstellationer mellem erhvervsliv, offentlige institutioner og vidensinstitutioner. Nogle klynger består alene af virksomheder, mens andre består af både offentlige institutioner, virksomheder og vidensinstitutioner. Nogle har fokus på at styrke det lokale erhvervsliv, mens andre orienterer sig mod eksportmuligheder og forskningssamarbejder.

Fælles for klyngerne er, at de bidrager til vækst og udvikling hos virksomhederne. Men hvordan er klyngelandskabet fordelt og hvilke tilbud har de respektive klynger? Og hvordan kan man gøre brug af det eksisterende set-up i erhvervsfremmesystemet? Alt det prøver vi at svare på under KL's klyngekursus d. 31. oktober i Vejle og d. 1. november i Herlev.

Hvad kan du høre om på kurset?

  • Britt Sandvad fra Cluster Excellence Denmark vil et give overblik over klyngelandskabet i Danmark og fortælle om klyngesekretariaternes organisering, aktiviteter og tankegang. Cluster Excellence Denmark er den nationale supportfunktion for innovative netværk og klynger i Danmark, og Britt Sandvad har et stort kendskab til de danske klyngerorganisationer og netværk.
  • Mads Bruun Ingstrup arbejder til daglig som lektor på Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU. Med udgangspunkt i at klynger løbende forandrer sig, vil han give eksempler på, hvordan man bedst kan understøtte klyngerne alt efter hvor de er i deres livscyklus.
  • Sidst, men ikke mindst, vil deltagerne blive præsenteret for forskellige klyngekonstellationer, hvor der bliver set på, hvordan kommuner kan have forskellige roller i forhold til forskellige typer af klynger.

Læs mere i programmet nedenfor.

Tilmelding til kursus
Tilmeld dig kurset i Kolding her og kurset i Herlev her. Der er tilmeldingsfrist den 16. oktober 2017. Prisen for kurset er 1.850,- (ekskl. moms) og dækker indhold, materialer og forplejning.

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce