Indhold

08.12.17 08:30

KL præsenterer udspil til ny erhvervsfremmeindsats

KL præsenterer udspil til ny erhvervsfremmeindsats

"Desværre har vi et virvar af aktører og en knopskydning af projekter på det her område, som gør det svært at navigere i for virksomhederne," siger KL's formand Martin Damm.

KL præsenterer nu fire konkrete forslag til en forenkling af erhvervsfremmeindsatsen.

Danmark skal have et enklere, bedre og billigere erhvervsfremmesystem, som er lettere at bruge for virksomhederne. Det er regeringens ambition, og det er en ambition, som KL og kommunerne langt hen ad vejen deler. Derfor fremlægger KL nu fire konkrete forenklingsforslag som indspil til debatten om fremtidens erhvervsfremmesystem.

Det står højt på kommunernes prioriteringsliste at sikre gode forhold for de lokale virksomheder. Et sundt erhvervsliv skaber arbejdspladser og vækst i kommunerne, som kommer alle borgere til gavn. Derfor er et smidigt og effektivt erhvervsfremmesystem afgørende for kommunerne.

Men det nuværende erhvervsfremmesystem er komplekst. Der er mange aktører, overlappende tilbud og systemet er dyrt at administrere.

Unødigt bureaukratisk lag

"Desværre har vi et virvar af aktører og en knopskydning af projekter på det her område, som gør det svært at navigere i for virksomhederne. Det er der brug for at få ryddet op i, så vi undgår fordyrende og unødvendigt bureaukrati, som besværliggør indsatsen," siger formand for KL Martin Damm.

KL's udspil indeholder fire konkrete forslag til en forenkling af erhvervsfremmeindsatsen:

  • Vækstfora skal nedlægges og opgaver og midler overdrages til staten og kommunerne.
  • Mindre bureaukrati i forbindelse med strukturfondsmidler.
  • Klar arbejdsdeling mellem kommuner og væksthuse.
  • Antallet af klynger og innovationsnetværk skal reduceres markant.

Gennemføres de fire forslag, så vil man kunne opnå en bedre og mere overskuelig erhvervsfremmeindsats, mener Martin Damm.

"Lige nu opererer man med tre administrative niveauer i erhvervsfremmeindsatsen. Det er unødvendigt, dyrt og giver en uklar arbejdsdeling og et ekstra bureaukratisk lag, som vi godt kan være foruden. Hvis man reducerer antallet af administrative niveauer, så kan man alene der opnå en gevaldig forenkling, ligesom pengene kan blive brugt mere effektivt, end tilfældet er i dag," siger Martin Damm.

Kommunerne har nøglerolle

Regeringen har i over to år arbejdet på at undersøge den eksisterende erhvervsindsats i stat, regioner og kommuner. Først blev der udarbejdet en kortlægning og vurdering af det nuværende erhvervsfremmesystem. Efterfølgende blev der i juni 2017 nedsat et udvalg af regeringen, som skal arbejde på en ny model for en forenkling af erhvervsfremmeindsatsen. Forenklingsudvalget skal afrapportere til regeringen i starten af 2018, hvorefter anbefalingerne skal drøftes politisk. I KL håber man, at Christiansborg vil lytte til kommunerne.

"Kommunerne står for en meget stor del af virksomhedernes kontakt med det offentlige gennem eksempelvis byggesager, miljøgodkendelser, tilsynsbesøg og vejledning om forretningsudvikling. Samtidig deltager 15.000 virksomheder i de lokale erhvervsråd, hvilket siger noget om, hvor stor en rolle kommunerne spiller for virksomhederne," siger Martin Damm. 

Gennemføres KL's forslag til forenkling af erhvervsfremmeindsatsen, forventes det, at der er potentiale for at frigive midler til at finansiere de 150-250 mio. kr., der med den nye aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer skal findes via besparelser i erhvervsindsatsen. Der vil også være potentiale for at frigive midler til, at det kommunale udviklingsbidrag kan tilbageføres til kommunerne øremærket til erhvervsfremmende tiltag, som virksomhederne efterspørger.

 

Fakta: KL's fire forslag til forenkling af erhvervsfremmesystemet

1.       Vækstfora skal nedlægges og erhvervsfremmeopgaver og -midler overdrages til staten og kommunerne.

Det vil reducere antallet af administrative led i erhvervsfremmesystemet fra 3 til 2. Herunder skal det kommunale udviklingsbidrag gå tilbage til kommunerne.

2.       Mindre bureaukrati i forbindelse med strukturfondsmidlerne.

Billigere og bedre udmøntning af strukturfondsmidler efter samme geografiske fordelingsnøgle som i dag, så midlerne også fremadrettet vil komme hele landet til gode. Mere indflydelse til erhvervsliv, staten og kommunerne i prioritering af strukturfondsmidlerne.

3.       Klar arbejdsdeling mellem den lokale erhvervsindsats og væksthusene.

Den konkrete arbejdsdeling fastlægges via samarbejdsaftaler og med mere indflydelse til erhvervslivet. Væksthusene skal være bindeleddet mellem virksomhederne og statslige erhvervsfremmetilbud.

4.       Markant færre klynger og innovationsnetværk.

Erhvervslivet skal have mere indflydelse på klyngeindsatsen. Kommunerne skal fortsat kunne facilitere samarbejde i lokale og tværkommunale erhvervsstrukturer.

 

Annonce

Annonce

Annonce