Indhold

kl.dk > Fagområder > Erhvervs- og regionaludvikling > Utilstrækkelig handlingsplan fra Støjberg

Oprettet den 09.07.10

Utilstrækkelig handlingsplan fra Støjberg

Det er fint, at beskæftigelsesministeren nu kommer med en handlingsplan om en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Der er gode takter i planen, men ministerens nye tiltag er ikke tilstrækkelige til at udrydde ineffektiv og meningsløs aktivering, mener KL.

”I jobcentrene vil kommunerne hellere end gerne være med til at give en god og effektiv indsats, så de ledige hurtigst muligt kommer i job. Derfor er vi i KL helt enig med ministeren i, at det er godt med en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor der er fokus på job og en virksomhedsrettet indsats”, siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

Desværre er de løsninger, som ministeren kommer med i sin nye handlingsplan, ikke tilstrækkelige, og de vil ikke fjerne problemerne med, at mange ledige oplever aktiveringen som ineffektiv og meningsløs.

”Hovedproblemet er, at ministerens regler for, hvem der skal aktiveres, hvornår og på hvilken måde er meget firkantede. Når alle ledige uanset behov skal aktiveres, så kommer det til at ligne masseaktivering”, siger Michael Ziegler.

KL mener, at der er brug for en mere gennemgribende ændring af aktiveringsreglerne, så jobcentrene i højere grad kan tilpasse aktiveringen og ind-satsen til den enkelte lediges behov.

Yderligere oplysninger hos chefkonsulent Ulrik Petersen på 3370 3452/4013 9110 eller ulp@kl.dk





Primær navigation


Sekundær navigation


Ny bruger?|


KL , Weidekampsgade 10 , Postboks 3370 , 2300 København S , tlf. 3370 3370 , email kl@kl.dk , Om hjemmesiden

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes