Indhold

29.11.17 09:20

Ny betænkning begrænser kommunernes råderum for folkeskolen

Ny betænkning begrænser kommunernes råderum for folkeskolen

”Der er brug for, at forligskredsen om folkeskolen bekræfter, at de ønsker og arbejder for, at kommunalbestyrelserne har ansvaret for folkeskolen – præcis som det står i loven," siger Leon Sebbelin, formand for KL's Børne- og Kulturudvalg. Foto: KL

Et flertal i Undervisningsudvalget lægger med deres bidrag til en ny betænkning til lovforslaget om lempelse af Fælles Mål op til kraftigt at begrænse kommunernes råderum for folkeskolen. Det vækker stor bekymring hos KL.

Læser man folkeskolelovens formålsparagraf og folkeskolelovens § 40, er der ingen tvivl: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen og fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed.

Men med et bidrag til en ny betænkning til lovforslaget om en lempelse af Fælles Mål, som medlemmerne af Undervisningsudvalget fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF står bag, lægges der op til kraftigt at begrænse kommunernes råderum i forhold til arbejdet med Fælles Mål og folkeskolen generelt.

”Vi bakker op om den liberalisering og afbureaukratisering, der ligger i at reducere i antallet af bindende mål ved at frivilliggøre et antal af dem. Men når jeg ser betænkningen og partiernes øvrige ageren på folkeskoleområdet, bliver jeg simpelthen i tvivl om, hvorvidt de ønsker, at folkeskolen stadig skal være en kommunal opgave,” siger Leon Sebbelin, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg og fortsætter:

”Jeg er nødt til at spørge, hvem forligskredsen ønsker skal have ansvaret for folkeskolen? Er det Christiansborg? Eller kommunalbestyrelserne? Betænkningen virker som et klart forsøg på at snige centralisering ind ad bagdøren.”

Brug for bekræftelse fra forligskredsen

Leon Sebbelin peger på, at partierne med betænkningen griber ind i det kommunale ansvarsområde for folkeskolen og afskriver mulighederne for fx bedre at kunne hjælpe dårligt præsterende skoler med retning og mål for undervisningen. Samtidig besværliggøres en række øvrige områder. Det gælder eksempelvis samarbejdet med omverdenen i regi af åben skole, hvor en fælles retning ift. mål og læring på tværs af kommunens skoler gør det nemmere for samarbejdspartnere så som erhvervsliv og kulturelle aktører at sammensætte læringsforløb i samarbejde med kommunens skoler.

”Der er brug for, at forligskredsen om folkeskolen bekræfter, at de ønsker og arbejder for, at kommunalbestyrelserne har ansvaret for folkeskolen – præcis som det står i loven. Heldigvis kan jeg læse, at regeringen bekræfter dette - men hvor står de andre partier reelt?” Spørger Leon Sebbelin.

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce