Indhold

19.06.14 07:35

Kompetencedækningen i folkeskolen stiger

Kompetencedækningen i folkeskolen stiger

Kompetenceudvikling understøtter også inklusionsindsatsen på skolerne, fortæller Anna Mee Allerslev, formand for KL's Børne- og Kulturudvalg. Foto: Sif Meincke

En ny kortlægning viser stigende kompetencedækning i folkeskolen. Det er tilfredsstillende, lyder det fra KL.

80,4 procent af timerne i folkeskolen bliver i dag varetaget af lærere, som enten har undervisningskompetence i faget fra læreruddannelsen eller har opnået tilsvarende kompetencer gennem kompetenceudvikling m.v.

Det viser en ny kortlægning, som Undervisningsministeriet netop har offentliggjort. Tallet er en stigning ift. sidste år, hvor kompetencedækningen var på 79,6 procent på landsplan. Det politiske mål er 95 procents kompetencedækning i 2020 – omtalt som ”fuld kompetencedækning”.

”Vi skal lykkes med et stort kompetenceløft, og derfor er det glædeligt, at kompetencedækningen er steget. Det viser, at kommunerne prioriterer indsatsen. Regeringen, Danske Professionshøjskoler og KL har desuden lavet en aftale om at videreføre det gode samarbejde, hvor professionshøjskolerne spiller en nøglerolle i efteruddannelsen af folkeskolens medarbejdere. Det er en god aftale, og jeg håber dermed, at kompetenceudviklingsaktiviteterne i endnu højere grad vil blive tilpasset kommunernes behov,” siger Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg..

Se også

Som en del af aftalen om folkeskolereformen er der afsat en milliard kroner til kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere. Kommunerne skal i den forbindelse udarbejde en lokal kompetenceplan for, hvordan de vil anvende midlerne.

”Kommunerne arbejder målrettet på at forberede den nye skoledag. De er i fuld gang med at skabe overblik over kompetencebehovene på de enkelte skoler og planlægge de aktiviteter, der skal til for at øge kompetencedækningen i folkeskolens fag. Det er en nødvendig proces for at sikre, at midlerne prioriteres rigtigt, og mange steder vil aktiviteterne først gå i gang fra det nye skoleår. Derfor er det også ganske tilfredsstillende, at vi allerede nu kan se en lille stigning i kompetencedækningen,” siger Anna Mee Allerslev.

Kompetenceudviklingsindsatsen i folkeskolen handler dog ikke kun om at øge kompetencedækningen i de enkelte fag. Som det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, skal kompetenceudviklingen af folkeskolens medarbejdere også understøtte en række øvrige prioriterede områder, eksempelvis inklusion. Her er udfordringen at klæde medarbejderne på til at skabe fællesskaber for alle, hvor den enkelte elev udfordres tilpas meget.

Se også

”Det er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt at øge kompetencedækningen i folkeskolens fag, hvis vi skal realisere folkeskolereformens ambitiøse mål om, at alle elever skal trives og blive så dygtige, som de kan. I den forbindelse kan vi se, at rigtig mange kommuner også prioriterer at bruge kompetenceudvikling til at understøtte fx inklusionsindsatsen. Det gør de bl.a. ved at have fokus på undervisningsdifferentiering, klasseledelse og specialpædagogiske kompetencer hos både lærere og pædagoger, Det er positivt,” siger Anna Mee Allerslev.

Annonce

Annonce

Annonce