Indhold

27.11.13 14:28

KL tilfreds med fælles anbefalinger for efteruddannelse

KL tilfreds med fælles anbefalinger for efteruddannelse

Pejlemærkerne skal inspirere kommunerne i udmøntningen af den milliard til efteruddannelse, der er afsat i årene 2014 til 2020 som led i folkeskolereformen. Foto: Rie Neuchs

”KL glæder sig over, at parterne omkring folkeskolen, herunder KL, Danmarks Lærerforening og BUPL, har fundet fælles grund at stå på i forhold til at sikre kompetenceløft hos folkeskolens medarbejdere.”

Sådan lyder reaktionen fra Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, efter at partsudvalget for efteruddannelse har formuleret pejlemærker for efteruddannelse af lærere og pædagoger.

Pejlemærkerne skal inspirere kommunerne i udmøntningen af den milliard til efteruddannelse, der er afsat i årene 2014 til 2020 som led i folkeskolereformen.

”Det er helt afgørende, at vi får størst muligt udbytte af kompetenceudviklingsindsatsen til fremtidens folkeskole,” siger Michael Ziegler 

Kompetenceudviklingsindsatsen har som højeste prioritet, at skolerne frem til 2018 styrker kompetencedækningen, så børnene i 90 pct. af timerne undervises af lærere med linjefag eller kompetence svarende til linjefag i faget. Målet for kompetencedækningen er 95 pct. i 2020.

Se også

”Vi skal prioritere at få kompetencedækningen op. Det kræver, at vi på skolerne tænker nyt i planlægningen, og det kræver, at vi kompetenceudvikler vores medarbejdere effektivt, hvis vi skal nå målet. Pengene rækker ikke, hvis vi kun køber kurser ude i byen – vi skal fx tænke langt mere i at systematisere kompetenceudviklingen i teams på skolerne,” siger Michael Ziegler.

Ud over opkvalificering til kompetencer svarende til linjefag skal der ske en prioritering af den pædagogiske kompetenceudvikling i lyset af de krav, som den længere og varierede skoledag og indsatsen for at styrke inklusionen, stiller til den måde, der arbejdes med elevernes læring og trivsel. Hver kommune skal udarbejde en kompetenceplan for anvendelsen af den ekstra milliard.

”Det er vigtigt, at vi sikrer, at der er sammenhæng mellem kompetenceplaner for skolerne og kompetenceudviklingen af den enkelte medarbejder. Dermed sikrer vi maksimal effekt af midlerne på elevernes læring og trivsel,” siger Michael Ziegler. 

Se også

Parterne lægger op til, at der er en fortsat dialog om opfølgningen på pejlemærkerne, ligesom parterne hver især vil bidrage til at kommunikere pejlemærkerne, så de kan indgå i den lokale dialog mellem forvaltning, ledelser og medarbejdere om, hvordan kompetenceviklingen kan få størst mulig effekt og være forankret i de lokale mål og strategier for implementering af folkeskolereformen.

Læs mere om pejlemærkerne her.

Parterne er enige om følgende pejlemærker

  1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag.
  2. Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus.
  3. Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner.
  4. Lav en kommunal kompetenceplan i en inddragende proces.
  5. Følg op på skolernes kompetenceudvikling og undervisningskompetencedækning.
  6. Arbejd systematisk med kompetenceudvikling.
  7. Sæt fokus på medarbejdernes engagement i læringen.
  8. Tilrettelæg kompetenceudviklingen, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel.

Annonce

Annonce

Annonce