Strategigrundlag 2006-2010 beskriver de overordnede mål og de konkrete resultater, som bestyrelsens vil arbejde for i valgperioden 2006-2010
Strategigrundlag 2006-2010
Valgperioden 2006-2010 er noget særligt. Den er overgangen til en ny offentlig sektor med en helt anden opgavefordeling. Fremover vil der på flere områder være to i stedet for tre myndighedsniveauer (staten og kommunerne).
I den nye offentlige sektor bliver behovet for samarbejde på tværs af myndighedsgrænser og niveauer betydeligt større, ligesom roller og samspil mellem stat og kommuner og mellem region og kommuner ændres. Samarbejdet mellem kommunerne får også en ny dimension, da en vigtig del af reformen og den nye offentlige sektor handler om, at kommunerne – grupper af kommunerne – i fællesskab kan løfte konkrete opgaver.
Den nye struktur giver kommunerne mulighed for, som leverandører af langt de fleste borgerrettede velfærdsydelser og som ny aktør i en række regionalpolitiske spørgsmål, at udvikle et stærkere kommunestyre og en langt stærkere position i samspillet med borgerne.
Den nye struktur med færre kommuner giver samtidig et godt afsæt til at opbygge et tættere samarbejde og en løbende udveksling af viden mellem kommunerne og KL, og derved udvikle og styrke kommunestyret og de kommunale interesser yderligere. KL skal derfor også forny sig.
Et væsentlig element i udviklingen af kommunestyret er principielle drøftelser i KL og mellem KL og kommunerne om de nødvendige frihedsgrader, deres forudsætningerne og konsekvenserne af disse. KL og kommunerne skal kunne dokumentere resultater, der understreger behovet for det lokale råderum.
Det er udgangspunktet for dette strategigrundlag. Strategigrundlag 2006-2010 beskriver de overordnede mål og de konkrete resultater, som bestyrelsens vil arbejde for i valgperioden 2006-2010.
Mål og resultater tager afsæt i de visioner for fremtidens kommunestyre, som de politiske fokusgrupper og fora i KL formulerede som fundament for KL´s interessevaretagelse op til vedtagelsen af opgave- og strukturreformen i sidste valgperiode.
Desuden har bestyrelsen, som grundlag for formuleringen af denne valgperiodes mål og resultater, ved valgperiodens start drøftet kommunernes og KL´s udfordringer de kommende 4 år med de politiske udvalg og KL’s repræsentantskab og inddraget erfaringerne fra den tidligere bestyrelses evaluering af KL’s virksomhed i perioden 2002-2006.
Udfordringerne i valgperioden
Det grundlæggende mål i KL’s vision er, at: ”KL skal bidrage til, at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed”. Med baggrund heri skal KL’s bestyrelse i perioden 2006-2010 bidrage til:
-
At sikre en landsdækkende balance mellem de mål og forventninger, regeringen og Folketinget stiller til kommunerne og det ansvar, de redskaber, den økonomi og de tværsektorielle samarbejdsordninger, kommunerne får tillagt.
Fra 1. januar 2007 er opgave- og strukturreformen en realitet. Reformens visioner er klart formulerede i udsagnene om ”borgeren i centrum”, ”kommunerne som borgernes hovedindgang til den offentlige sektor”, ”kommunernes region” og ”sammenhængende serviceforløb og myndighedsbehandling”. Reformen bygger for kommunernes vedkommende som i 1970 på, at de offentlige service- og myndighedsopgaver skal løses så tæt ved de berørte borgere som muligt. Den folkevalgte politiske ledelse af kommunerne har både ret og pligt til indenfor lovgivne rammer at sætte mål og fordele ressourcerne på deres opgavefelt i overensstemmelse med de lokale bestemmelser. Kommunestyret skal gennem omstilling og nytænkning udvikles, så visionerne effektueres.
Midlerne i de kommende års udvikling og tilpasninger er en betydelig politisk og administrativ ledelseskraft i kommunerne og større vægt på lokal vurdering af, om kommunalbestyrelsen har opnået det, den har tilstræbt med sine beslutninger. Udvikling af en dokumentations- og evalueringskultur i kommunerne, videreudvikling af borgerbetjening og digital forvaltning samt en styrkelse af dialogen og samspillet med borgerne vil derfor blive vigtige elementer i udviklingen af et moderne kommunestyre.
KL skal med afsæt i reformen styrke kontakten til kommunerne og på alle måder bidrage til, at de kan løfte deres opgaver.
KL’s interessevaretagelse får også flere sigtepunkter.
Kommunernes rolle i den demokratiske styringskæde skal gøres klar og gennemskuelig. KL skal opsamle eksempler og dokumentere indskrænkninger af det kommunale råderum, hvor disse opstår. Regeringens kontraktpolitik, der søger at skabe en direkte relation mellem borgerne og regeringen - udenom kommunalbestyrelserne – er en væsentlig barriere for de kommunalpolitiske styringsmuligheder ud fra lokale forhold og er med til at skabe ubalance mellem forventninger og muligheder. Det er afgørende for hele den offentlige sektors troværdighed, at der er overensstemmelse mellem løfter og forventninger til den kommunale service og de reelle ressourcer - både lokalt og landsdækkende. KL skal gennem aftaler med skiftende regeringer skabe et tilstrækkeligt rum til, at kommunalbestyrelserne i dialog med deres borgere kan skabe et grundlag for at aftale, udvikle, prioritere og dokumentere løsninger af de lokale opgaver. Denne forpligtende dialog er både rettet mod de nye opgaver, som kommunerne overtager ved årsskiftet, og de klassiske velfærdsopgaver kommunerne hidtil har løst. Navnlig på folkeskole- og ældreområdet bliver det i denne valgperiode helt afgørende at fastholde tilliden og opbakningen i befolkningen til kommunernes varetagelse af disse opgaver.
Den nye offentlige sektor og kommunernes centrale rolle i velfærdssamfundet skal bl.a. afspejles i KL’s udspil til de kommende diskussioner om regeringens kvalitetsreform og de deraf følgende initiativer, i de lovgivningsmæssige og økonomiske rammevilkår og i styringen af kommunernes økonomi. Mål- og rammestyringen skal realiseres, sådan som det er aftalt med regeringen i økonomiaftalen for 2006, så den statslige detailstyring af kommunerne bliver mindre omfattende end nu. Fokus skal være på, om kommunerne når de fastsatte mål, og ikke hvordan kommunerne når målene. Kommunernes styringsvilkår skal have et eftersyn, og det skal dokumenteres når kommunerne bliver indskrænket i deres råderum. Der er brug for større fleksibilitet og større mulighed for tilpasning til borgernes behov.
KL skal sætte en offensiv dagsorden, der tager afsæt i kommunernes og borgernes hverdag. KL skal derfor forny og styrke interessevaretagelsen bl.a. gennem et tættere samspil med kommunerne.
En offensiv kommunal interessevaretagelse forudsætter, at KL’s kommunikations- og pressearbejde i endnu højere grad end i dag er understøttet af dokumentation om kommunernes og borgernes hverdag. KL skal sammen med kommunerne dokumentere effekt, kvalitet og ressourceforbrug i kommunerne.
Den nye regionale interessevaretagelse er en voldsom udfordring for kommunerne og for KL - både politisk og organisatorisk. Kommunalt råderum og indflydelse på politisk-økonomisk tunge områder, som fx sundhed, forudsætter en fælleskommunal strategi og tværkommunal koordinering og kommunikation i betydelig større udstrækning end i dag. Kommunerne skal desuden formå at løfte en række konkrete opgaver sammen. Det kræver, at kommunerne kan finde og stå sammen herom, og det er samtidig en forudsætning for at kunne udfylde den nye kommunale rolle i den offentlige sektor. Men den nye struktur og opgavefordeling åbner for større kommunalpolitisk indflydelse og nye muligheder i kommunalpolitikken, hvis kommunerne vil arbejde sammen om fælles strategier og har vilje til at ville sætte en dagsorden, og til at løfte konkrete opgaver sammen.
KL skal deltage i det regionalpolitiske kommunale samarbejde og bidrage til, at de nye muligheder udnyttes, at der bliver fastlagt strategier, at viden og erfaringer på tværs af de fem KKR bruges offensivt og bringe udsagn og forslag fra kommunalbestyrelserne og KKR´erne ind i KL´s politiske arbejde.
Valgperiodens politiske resultater
Bestyrelsen vil arbejde for, at kommunestyret når synlige og målbare resultater i valgperioden:
|
De kommunale service- og myndighedsopgaver efter opgave- og strukturreformen
Det er KL’s mål:
-
At kommunerne og KL kan dokumentere, at de lokale politiske mål opfyldes og at genoptrænings- og forebyggelsesområdet drives effektivt.
-
At KL og de 14 pilotkommuner (med enstrenget politisk og administrativ ledelse) kan dokumentere, at pilotjobcentrene opnår bedre resultater end de forbedringer i antal beskæftigede og aktiverede, kommunerne under ét kan præstere.
-
At der iværksættes en udvikling på børn/unge og handicapområdet, som både tilgodeser kravet om en god og hurtig sagsbehandling og drift i de "enkle" sager og en kompetent og sammenhængende sagsbehandling og drift i de mere komplekse sager.
-
At kommunerne i overensstemmelse med nationale og lokale mål leverer mere undervisning og bedre testresultater i folkeskolen i slutningen af valgperioden end ved periodens start for det samme beløb pr. 7-16- årige i den enkelte kommune.
-
At kommunerne gennem brugerundersøgelser kan dokumentere opfyldelse af de lokale politiske mål for pleje og hjemmehjælp til de ældre.
-
At borgerne oplever, at de får en imødekommende, relevant og hjælpsom service, både i de kommunale servicecentre og på borgerportalen, så visionen om kommunerne som borgernes hovedindgang til den offentlige sektor styrkes mest muligt.
-
At kommunerne kan rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere til service- og myndighedsopgaverne, herunder ikke mindst på det stærkt ekspanderende ældreområde. |
|
KL og regionalpolitikken
Det er KL’s mål:
|
|
KL og staten
Det er KL’s mål:
-
At kommunernes rolle i den demokratiske styringskæde bliver klar og gennemskuelig. Den nuværende ”kontaktstyring” – kontrakter mellem regeringen og borgerne skal omlægges. Det er kommunalbestyrelserne, der i en dialog med borgerne skaber grundlaget for, at:
- Udvikle de konkrete lokale serviceydelser
- Prioritere den lokale opgaveløsning
- Dokumentere indsatsen og effekterne
-
At KL indgår aftaler på prioriterede sektorområder med staten, der over en aftalt periode forpligter både staten og kommunerne på konkrete resultater (i første omgang på folkeskolen, arbejdsmarkedspolitikken, ældreområdet og ungdomsuddannelsesområdet). |
|
KL og kommunerne
Det er KL’s mål:
-
At grupper af kommuner og KL på udvalgte opgaveområder gennemfører fælles projekter med det formål at udvikle og løfte opgavevaretagelsen på området. Projekternes resultater anvendes offensivt i KL’s interessevaretagelse og i dialogen med de øvrige kommuner (I første halvdel af valgperioden sættes fokus på ældreområdet, folkeskolen, sundhedspolitik og arbejdsmarkedspolitik).
|