I dette nyhedsbrev kan du læse nogle af de vigtigste historier fra sommerferieperioden. Du kan blandt andet læse om, hvilken aftale KL og regeringen har indgået omkring selvbetjeningsløsninger, om fuld digitalisering af udvalgte kommunale services og hvad der videre er sket i sagen om cirkulæret for provisoriske pas, der bremser digitalisering af kommunernes pasopgave. Du kan også få inspiration og værktøjer til strukturering af tælleuger i forbindelse med den fælleskommunale dokumentationsmetode.
Fuld digitalisering af udvalgte services til borgerne bliver fremtiden i kommunerne
KL og regeringen besluttede i aftalen om kommunernes økonomi for 2011, at parterne sammen skal undersøge mulighederne for fuldt at digitalisere udvalgte services i kommunerne således, at udvalgte ansøgninger og indberetninger som udgangspunkt skal foretages digitalt.
Hjørring Kommune giver god inspiration til strukturering af fælleskommunal tælleuge
I Hjørring Kommune har man udviklet en spændende metode til at gennemføre en tælleuge. Kommunen har bl.a. udpeget tælleansvarlige og udviklet et registreringsprogram. På denne måde sikrer kommunen, at der kan leveres data til Det Digitale Landkort i forbindelse med den fælleskommunale dokumentationsmetode.
Justitsministeren moderniserer reglerne for udstedelse af provisoriske pas
KL har i foråret bedt ministeren fjerne barrierer for digital håndtering af provisoriske pas. Justitsministeren har nu ændret reglerne til gavn for kommunernes mulighed for effektiv håndtering af pasopgaven.
Tilmeld dig Nyt om administration og digitalisering
KL har udviklet et nyt nyhedsbrev: Nyt om administration og digitalisering. Nyhedsbrevet udkommer første gang i september måned 2010.
Har du husket at tilmelde dig til Digitaliseringsmessen 2010?
Har du lyst til at være med til at sætte dit præg på det fælleskommunale samarbejde om digitalisering og e2012, og vil du være med til at forme fremtidens it-løsninger på det kommunale område?
Objektiv sagsbehandling: Placering af sagsbehandlingscentre på plads
Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at placere de fem sagsbehandlingscentre til objektiv sagsbehandling i Frederikshavn, Holstebro, Haderslev, Vordingborg og Hillerød.
Vær med til at udarbejde den fælleskommunale strategi for borgerbetjening
KL inviterer hele den kommunale organisation fra alle landets kommuner til at være med omkring udarbejdelsen af den fælleskommunale strategi for borgerbetjening.
Finansministeriet udgiver rapport om professionaliseringen af arbejdet med statslige IT-projekter
I maj måned 2010 offentliggjorde Finansministeriet rapporten; ’Professionaliseringen af arbejdet med it-projekter i staten’ udarbejdet af arbejdsgruppen vedrørende bedre statslige it-projekter. KL har formuleret et notat, der fortolker rapportens resultater i en kommunal kontekst.