En måde at implementere kommunalpolitiske målsætninger på er gennem god ledelse af sine selskaber. Og kommunerne har gode muligheder – om det så drejer sig om energi, vand, affald eller trafik. En af udfordringerne er at skabe de nødvendige rammer for et konstruktiv samarbejde mellem kommuner og selskaber. Vi sætter fokus på det aktuelle vandområde – og ser på muligheder og begrænsninger for indflydelse via selskaberne. Udøver I aktivt ejerskab i jeres kommune?
Kommunerne har i dag ansvaret for en lang række opgaver på det tekniske område, som dækker både borgere og virksomheder. Det gælder trafik, energi, affald, vand og spildevand, samt kommunalt ejede havne. Forsyningsselskaberne i kommunerne er under forandring og håndteres i stigende omfang af kommunerne i forskellige selskabsformer. Mange kommuner har valgt eller overvejer at samle dele eller hele forsyningsvirksomheden i et selskab, som så både tager sig af varme, vand, spildevand og affald.
En udskillelse eller overvejelser herom rejser imidlertid en række udfordringer. Det handler om ledelse, organisation og ejerskab af selskaberne – og ikke mindst om forholdet mellem kommune og selskab. En anden væsentlig udfordring er principperne for værdiansættelse og afskrivning mv. – herunder om det er hensigtsmæssigt at foretage udskillelse, før lovgrundlaget er kendt.
Forsyningsselskaber under forandring
For kommunerne er de retlige rammer for aktivt ejerskab også centrale, da reguleringen og rammevilkårene ændrer sig og sætter nye krav til hvordan selskaberne kan driftes. Samtidig blæser liberaliseringens vinde over hele forsyningsområdet.
Udgangspunktet for kommunernes overvejelser bunder ofte i rationalet om, at bevare de kommunale værdier og sikre borgerne en god og billig forsyning. Målet for kommunale selskaber er ikke som for private virksomheder først og fremmest at skabe et driftmæssigt overskud for dets ejer. Kommunerne har desuden ofte en interesse i at implementere politiske målsætninger via deres selskaber. Alt afhængigt af selskabsformen og sektorlovgivningen har kommunerne såvel muligheder og begrænsninger i forhold til at styre deres selskaber.
Senest er vandsektorloven blevet vedtaget lige før sommerferien i 2009 . Den kræver, at alle kommunale vand- og spildevandsforsyninger skulle være udskilt pr. 1. januar 2010. Dette giver en lang række udfordringer for kommunerne, der jo mange steder eksempelvis har samlet driftsfunktioner i større enheder under vej- og park. For at opnå stordriftsfordele. Disse vil nu skulle adskilles igen, og i værste fald vil der visse steder skulle afskediges medarbejdere.
Aktivt ejerskab
Det er en udfordring for kommunen at skabe et konstruktivt samarbejde kommunen og selskabet imellem. Derfor er det er vigtigt, at kommunen inden stiftelsen af selskabet gør sig nogle overvejelser over de relationer, der skal være mellem kommunalbestyrelsen og selskabets bestyrelse. Det handler om at skabe de nødvendige rammer for god kommunal ledelse af selskabet. Er selskabet allerede stiftet er det dog ikke for sent at arbejde for bedre rammer.
Gode overvejelser er:
- Hvilke kompetencer skal være til stede i bestyrelsen?
- Skal bestyrelsesmedlemmet have afgang til at forlange oplysninger og bistand fra kommunens administration?
- Hvem skal være bestyrelsesmedlemmer: Politikere, embedsmænd, eksterne eller en kombination heraf?
- Hvad skal retningslinjerne for kommunikation mellem selskab og kommunalbestyrelse være?
- Hvordan sikrer kommunen, at selskaberne er forpligtiget af de sektorplaner som kommunerne står for (vandforsyningsplan, spildevandsplan, affaldsplan mv.)?