Statsministeren har bebudet et eftersyn af den danske folkeskole, og banen er kridtet op til endnu et Marienborg-møde i dag. For kommunerne og KL er et eftersyn ikke tilstrækkeligt. Vi mener, der skal et nysyn på folkeskolen, skriver KL's formand Jan Trøjborg og Jane Findahl, formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, i et fælles debatindlæg.
Af Jan Trøjborg (S), KL’s formand, og Jane Findahl (SF), formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg
For det kræver gennemgribende forandringer, hvis det skal lykkes os at få flere elever til at forlade folkeskolen med de nødvendige kompetencer, få færre elever til at modtage specialundervisning og få skabt større motivation blandt eleverne til at gå i skole.
KL anbefaler, at folkeskolens parter finder sammen om at give et bud på, hvad der skal til for at få en folkeskole i verdensklasse. I et nyt skolepolitisk udspil foreslår KL, at et entydigt fokus på elevernes læring skal stå i centrum for et sådant partnerskab.
Konkret anbefaler vi en ændring af folkeskolens overbygning, det vil sige de ældste klasser. Det gør vi, fordi vi kan se, at mange elever i folkeskolens ældste klasser har mistet den motivation til at gå i skole og lære nyt, som de kom med i børnehaveklassen.
De unges læring og læsefremskridt må ikke gå i stå, og derfor vil vi skabe en skole, som i overbygningen tager højde for hvert enkelt elevs måde at lære på, så vi fastholder deres motivation.
Enhedsskolen danner fortsat ramme i den nye struktur, som KL foreslår. Men det nye er, at eleven i overbygningen selv sætter sit læringsmål i samarbejde med lærerne og forældrene. I praksis betyder det, at eleven i samråd med en lærer sammensætter sit eget skema og vælger undervisning på forskellige trin, som understøtter elevens læringsmål og læringsstrategi.
Lærerne støtter elevens læring og er sammen med eleverne på skolen i størstedelen af arbejdstiden. Eleven kan altså vælge fagligt niveau i forskellige fag på forskellige tidspunkter. Det vil gavne alle – både svage og stærke - elevers motivation og styrke dem bedst muligt i deres faglige udvikling, at fokus på den enkelte elevs læringsfremskridt kobles med elevernes deltagelse i meningsfulde fællesskaber.
Forslaget er altså et opgør med ”éttallernes tyranni” – én klasse, én lærer, én time. I stedet erstattes skolens prøver, skemaer og klasser med en ny form, hvor undervisningen organiseres i forelæsninger, værksteder, kurser og projekter.
Og undervisningens indhold på alle faglige trin er it-baserede i en undervisningsportal, som også indeholder undervisningsmaterialer. Her bør der ske et kvantespring.
Kommunerne kan ikke alene løse opgaven med at få elevernes læring sat i centrum. Det kræver, at alle parter omkring skolen går ind i et samarbejde om at nytænke folkeskolen.
Vi vil derfor gerne invitere til et nationalt partnerskab mellem kommunerne, staten og skolens øvrige parter, så vi i fællesskab kan tage fat på forandringerne.
**********************************************************************
Indlægget har været bragt i en række regionale dagblade