Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

01.03.10 17:00

Efter flere års fald vokser tilgangen til pædagoguddannelserne atter

Pædagoguddannelsen er Danmarks største uddannelse, og i 2009 valgte ca. 6 pct. af en ungdomsårgang at læse til pædagog. Men selvom flere unge har fået øjnene op for offentlige jobs, er der stadig plads til flere ansøgere på pædagoguddannelsen. Sammen søsætter KL og BUPL derfor en ny kampagne, der fortæller pædagogfagets gode historier. Formålet er at tiltrække flere unge til uddannelsen og dermed sikre fremtidens arbejdsstyrke.

Uddannelserne til pædagog, sygeplejerske og lærer har i en årrække lidt under negativ omtale med store fald i ansøgerantallet til følge. I 2008 ramte det samlede ansøgertal bunden med kun 3.074 optagne på pædagoguddannelsen på landsplan.

Den negative kurve er dog så småt ved at vende, og for første gang siden 2001 steg antallet af ansøgere i 2009. Trods fremgangen i antallet af unge, der optages på landets pædagoguddannelser, kan det stadig blive en stor udfordring at tiltrække den nødvendige arbejdskraft på fremtidens offentlige arbejdsmarked, hvis ikke der gøres en aktiv indsats for at rekruttere flere unge.

Den aktuelle kampagne fra KL og BUPL er netop tænkt som en sådan indsats.

"Selvfølgelig er det positivt, at det frie fald i ansøgertallet tilsyneladende er vendt til en svag stigning. Men det er vigtigt, at vi fastholder denne udvikling. Derfor iværksætter vi sammen med BUPL en ny kampagne, der støver jobbet som pædagog af og fortæller de unge om de mange positive sider af jobbet," siger Erik Nielsen, de er formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

En pædagog bruger både hænder og hoved
"Med den nye kampagne rusker vi op i de unges billede af uddannelsen og profilerer dens mange positive sider. Pædagoguddannelsen appellerer til mange forskellige typer unge, eftersom den indeholder både praktiske og teoretiske elementer. Således bruger en pædagog flittigt sine hænder i løbet af en aktiv arbejdsdag - men samtidig arbejder hovedet med pædagogisk teori, sociale sammenhænge og de følelser, der er forbundet med at være noget for andre mennesker og gøre en forskel," siger Allan Baumann, der er medlem af BUPL’s forretningsudvalg.

Det er især de unge mænd, der i de senere år fravalgte pædagoguddannelsen. I perioden fra 2005 til 2008 faldt andelen af mandlige ansøgere fra knap 25 til under 20 pct.

I takt med finanskrisen er antallet af mandlige ansøgere imidlertid steget igen, og i 2009 nåede andelen af mandlige ansøgere over 20 pct.

Landsdækkende kampagne
Kampagnen om pædagoguddannelserne er en del af den landsdækkende kampagne ’Godt job i det offentlige’. Læs mere om ’Godt job’-kampagnen på www.godtjob.dk. KL og BUPL’s nye kampagne lanceres i dag den 1. marts. Besøg kampagnen på www.godtjob.dk  

Yderligere information
For yderligere information om kampagnen, kontakt venligst:

• Allan Baumann, medlem af BUPL's forretningsudvalg, på tlf. 28267513

• Erik Nielsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg (via konsulent i KL’s Center for Ledelsesudvikling, Anders Christian Dyhr, på tlf. 33703557 eller mobil 30625940)

• Pædagogstuderende Mette Lundstad Nielsen på tlf. 41653053

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes