Vand og natur kommer for alvor på den lokale dagsorden i de næste 4 år. Grøn Vækst vil være på top 5-listen over de vigtigste kommunale velfærdsopgaver. KL har i 2009 sikret en kommunal styringsmodel på vand- og naturindsatsen. Dermed kan kommunerne sikre synergien i det åbne land.
Men hvordan bruger vi nu det kommunale råderum bedst? Hvordan sikres det nødvendige tværkommunale samarbejde? Og hvordan udvikles vandløb og natur, så det bliver en win-win løsning i forhold til landbrug, friluftsliv, byudvikling m.m.?
Det er staten, der sætter de overordnede mål og rammer for kommunernes indsats. Det sker med de vand- og naturplaner, som staten har offentliggjort primo 2010. Men den egentlige kommunale indflydelse ligger i udarbejdelsen af handleplanerne i 2011 og den store indsats, der skal til i 2011-2015 for at forbedre vandkvaliteten og naturbeskyttelsen. I 2010 skal der tilmed et ekstraordinært tværkommunalt løft til for at etablere vådområder og ådale.
For kommunerne skal indsatsen sammentænkes med den øvrige forvaltning af det åbne land. Der skal være muligheder for erhverv, natur, friluftsliv og for fremhævelsen af kulturarven på samme tid og i samklang med byudviklingen. Disse interesser skal afvejes, prioriteres og planlægges i en lokal sammenhæng. Især fordi kommuneplanlægningen ikke må ikke stride mod vand- og naturplanerne – hverken de statslige eller de kommunale.
Det siger sig selv, at etablering af op til 10.000 hektar vådområder og 3.000 hektar ådale, forbedring af 7300 km vandløb, etablering af 16.500 hektar natur samt hele spildevands- og grundvandsindsatsen er en omfattende opgave, der tilmed skal realiseres over en kortere årrække. Derfor er det helt afgørende, at der lægges kræfter og politisk energi i at løfte denne opgave ved fælles kommunale kræfter.