Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort sin årsberetning om forløb, hvor psykisk syge har begået alvorlig personfarlig kriminalitet.
Sundhedsstyrelsen har siden 2005 hvert år i samarbejde med en række praktikere undersøgt 10 personsager, hvor psykisk syge har begået alvorlig personfarlig kriminalitet, og hvor der er grund til at vurdere, at kriminaliteten kunne have været undgået, hvis borgerforløbet havde været håndteret anderledes. Sundhedsstyrelsen er netop barslet med sin årsberetning for 2008, som blandt andet understreger vigtigheden af, at der udarbejdes udskrivningsaftaler og koordinationsplaner på psykiatrisk sygehus i komplekse sager, og at der sker hensigtsmæssig lægefaglig opfølgning på borgere, som er i ambulant medicinsk behandling.