KL inviterer alle kommunale ledere - fra topchef til decentral leder – til Ledertræf den 16. september 2010. Temaet for årets træf er "Den Kompetente Leder". Via 13 faglige temasessioner og plenumdebatter sætter vi fokus på, hvorfor vi ikke har råd til at nedprioritere ledernes egen kompetenceudvikling.
Der gennenføres to runder af Temasession B i samme periode som frokosten serveres. Man tilmelder sig de enkelte temasessioner i tilmeldingsmodulet.
B1: Kan ledelse læres?
v/ Kjeld Fredens, hjerneforsker og innovator
Bliv klogere på, hvordan du optimerer din egen læring og udvikling. Mana-gementbølgen har understøttet en mekanisk tænkning blandt ledere, der ikke slår til i en foranderlig verden – for at lykkes, må lederne tilegne sig di-daktiske kompetencer. Kjeld Fredens udfordrer dig på, hvor grænserne for din læring går – kan du lære at blive en bedre leder, eller er der ledelseskvaliteter, der er medfødte?
B2: Hvad er effekten af lederuddannelse
v/Bjarne Pedersen, Kommunaldirektør, Rudersdal Kommune og Suzanne Henningsen, skoleinspektør, Rudersdal Kommune
Hvad får du og din arbejdsplads ud af, at du tager en lederuddannelse? Bjarne Pedersen og Suzanne Henningsen giver direktørens og lederens perspektiv på, hvorfor vi i sparetider skal investere ressourcer på uddannelse – hvordan skaber lederuddannelse merværdi for medarbejdere og borgere?
B3: Hvem skal overtage din stol?
v/Rikke Albrektsen, talentchef, Fredericia Kommune, Tommy Abildgaard, økonomichef, Fredericia Kommune og Ragnhild Christensen, HR-chef, Gentofte Kommune, Conni Line Prüss, udviklingskonsulent, Gentofte Kommune
Mere end en tredjedel af de kommunale ledere forlader arbejdsmarkedet i løbet af de næste år. Hvis I skal sikre jer, at jeres kommune står klar med næste generation af kompetente ledere, skal I starte nu. Sessionen stiller skarpt på talentspotting og –udvikling som både en strategisk opgave i kommunen og et individuelt ansvar hos den enkelte leder – hvordan skaber vi en strategi for talentudvikling og hvordan forankres arbejdet i hele orga-nisationen? Hvordan gør vi talentudvikling til en væsentlig ledelsesopgave og hvordan løfter lederen opgaven i praksis?
B4: Hvordan sætter vi os mål for god ledelse – og hvordan tager vi skridtet videre?
v/ Jonatan Schloss, hospitalsdirektør, Frederiksberg Hospital
Hvordan ved du, om du er en god leder? Jonatan Schloss stiller skarpt på, hvordan ledelse gøres målbart uden at blive meningsløs. Han udfordrer dig på, hvor meget der kan sættes ord og score på og lægger op til debat om, hvorfor du skal måles på din ledelse.
B5: Hvordan navigerer lederen mellem styring og udvikling
v/Hanne Kathrine Krogstrup, Aalborg Universitet
Hvordan balancerer du dine hårde og bløde ledelsesværktøjer? Hanne Kathrine Krogstrup tager fat på samspillet mellem hårde styringsredskaber og dialogbaseret og forandringsskabende ledelse. Hun inspirerer dig til, hvordan du kan gå fra meningsløse målinger til meningsfulde, udviklende og dialogskabende målinger.