Kommuner er frustrerede over lovregler på integrationsområdet, som de finder unødigt bureaukratiske og tidskrævende. Det skriver Momentum i dagens nummer, hvor temaet er integration.
»Et groft eksempel på overflødigt og tidskrævende bureaukrati.«
Sådan lyder de hårde ord fra Erik Nielsen, formand for KL’s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, når han skal sætte ord på lovgivningens krav til kommunerne i forhold til det såkaldte 85 procents-krav i reglerne for permanent opholdstilladelse til udlændinge.
Det betyder, at når en udlænding søger om permanent opholdstilladelse, skal de kommunale embedsmænd kunne gå flere år tilbage i tiden og bruge tid på at udregne, om vedkommende har mødt frem i mindst 85 procent af tiden i de tilbud, han har deltaget i. Det gælder både danskundervisning, virksomhedspraktik eller hvilket som helst andet tilbud. Og gælder uanset årsag til fraværet.
Oven i købet for at håndhæve et krav, som ifølge KL er helt overflødigt på grund af den senere indførte integrationseksamen, der i forvejen stiller skrappe betingelser for at få permanent opholdstilladelse.
Momentum har talt med flere kommuner, hvor reglerne skaber frustration:
»Det giver et ganske betydeligt administrativt merarbejde for os, og det er jo tid, som går fra vores direkte integrationsarbejde med den enkelte udlænding,« siger Kenneth Flex, direktør for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet i Frederiksberg Kommune, til Momentum.
Opgaven har allerede betydet, at ressourcerne i kommunen er blevet omprioriteret, så en stilling er blevet konverteret fra direkte integrationsarbejde med at skaffe indvandrere arbejde og lære dem dansk til en ren administrativ stilling.
Momentum sætter fokus på integration i februar-nummeret, som udkommer i dag. Blandt andet kigger KL’s nyhedsbrev nærmere på, hvordan flere og flere indvandrere og efterkommere i de seneste år har fået uddannelse og job. Og de holder bedre fast i deres job under krisen end de etniske danskere.