Pjecen viser, hvordan kommunerne kan fremme kvalitet og sammenhæng i opgaveløsningen i misbrugsbehandlingen.
Efter kommunalreformen overtog kommunerne ansvaret for misbrugsbehandlingen. Det er et komplekst område, som bl.a. fordrer en samordning af indsatser af social og sundhedsmæssig karakter.
For at imødegå denne udfordring er der som led i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt nedsat en tværkommunal arbejdsgruppe bestående af ressourcepersoner fra ti kommuner. Et af resultaterne af dette samarbejde er "Kvalitet og organisering - et inspirationskatalog til misbrugsbehandlingen".
Inspirationskataloget fokuserer på følgende temaer:
- Kvalitet og kvalitetssikring: Hvad er kvalitet i misbrugsbehandlingen og hvordan sikres kvaliteten?
- Udredningen: Hvilke elementer skal en udredning indeholde for at fremme en kvalificeret behandling?
- Måling af indsatsen: Hvilke indikatorer kan anvendes til effektmåling?
- Samarbejdsaftaler: Hvordan sikrer kommunerne via aftaler, at leverandørerne leverer kvalitet?
I forhold til målet om at fremme en sammenhængende indsats er der i inspirationskataloget desuden fokus på myndighedsafgørelsen, koordinering af indsatsen mellem de forskellige forvaltninger og samarbejdspartnere samt forskellige modeller for tidlig identifikation af misbrug eller personer i risikogruppen.