Kommunerne får nu udfordringsret, som led i arbejdet med forenkling af de statslige regler. Udfordringsretten indebærer, at de kommunale institutioner på forsøgsbasis kan ansøge om fritagelse fra en række regler. Ikke mindst de statslige regler.
Med udfordringsretten får kommunerne mulighed for, at institutionerne på de forskellige sektorområder kan blive fritaget fra statslige regler. Muligheden for at fravige statslige regler åbner op for, at kommunerne kan afprøve nye måder at gøre tingene på. Dermed er der mulighed for at lette hverdagen for dagsinstitutionerne, skolerne, handicapinstitutionerne, plejecentrene mv.
Muligheden for at blive fritaget fra statslige regler er samtidig en opfølgning på økonomiaftalen for 2009. Udfordringsretten er såedes et redskab i arbejdet med forenkling af de statslige regler.
KL har løbende og ved enhver given lejlighed rejst kravet om forenkling af de statslige regler overfor regeringen. Regeringen har i forlængelse af denne debat iværksat et afbureaukratiseringsprogram. Udfordringsretten er et led i regeringens afbureaukratiseringsprogram.
Udfordringsretten er også en lejlighed for kommunerne til at lave forsøg med de af kommunernes egne regler, der er rettet mod institutionerne.
Til højre kan du finde mere information om udfordringsretten. Informationsmaterialet til højre omfatter det brev, som KL har sendt til kommunerne om udfordringsretten. Herudover ses også de centrale dele af det informationsmateriale, som Velfærdsministeriet har sendt til kommunerne.