Hvordan får man styr på de stigende udgifter på området? Og hvordan sikre man som politiker styring? En vej er at fastlægge et klart serviceniveau på området.
På de specialiserede områder er ofte kendetegnet ved svære afgørelser, et stigende efterspørgselspres og store økonomiske konsekvenser af de konkrete beslutninger i visitationen. Sagsbehandlerne mødes af et voldsomt pres fra bl.a. forældre, faglige organisationer, fra psykiatrien mv. for at tilbyde den bedste indsats, - koste, hvad det vil. Og flere og flere står med en diagnose i hånden og kræver et bestemt tilbud.
Her skaber et klart serviceniveau en tydeligere retning for den daglige visitation. Og det kan være med til at sikre, at både politikere og forvaltning ved, hvor grænsen går for de ydelser kommunen tilbyder.
Læs mere i bilaget i højre side.
Gode erfaringer i Gladsaxe
Gladsaxe Kommune har arbejdet intenst med at få styr på det specialiserede børneområde. Byrådet oplevede flere år i træk, at råderummet forsvandt som følge af vækst på de specialiserede områder. En situation, der har kendetegnet rigtig mange kommuner. Derfor besluttede byrådet at iværksætte en række styringstiltag.
Tiltagene har nu resulteret i, at budgettet på det specialiserede børneområde er overholdt i 2009. Et af de væsentligste initiativer har været at fastlægge et klart serviceniveau på området.
Læs mere om erfaringer fra Gladsaxe ved at følge linket i højre side
|
Gode råd når du skal fastlægge serviceniveauet i din kommune
- Skab ejerskab til retningslinjerne på tværs af forvaltningen
- Beskriv, hvordan prioriteringen baserer sig på værdierne i fx børne- og ungepolitikken
- Beskriv sammenhængen mellem de faglige hensyn til barnets tarv og den konkrete prioritering
- Understøt processen med synlig ledelse og klare udmeldinger
- Gør det helt klart, hvad serviceniveauet betyder i praksis fx gennem casebeskrivelser til illustration
- Hold fast politisk, også når det er svært.
|