Indhold

kl.dk > Politisk Forum 2010 – opsamling på temamøde 6: Biogas er en fælles vindersag

Oprettet den 15.05.10

Ændret den 04.06.10

Politisk Forum 2010 – opsamling på temamøde 6: Biogas er en fælles vindersag

På temamøderne om biogas var der stor interesse for udbygningen af anlæg i forskellige størrelser. Implementeringen af regeringens Grøn Vækst plan blev debatteret og den lange række udfordringer, der skal løses før biogassen kan udnyttes optimalt var i fokus.

På temamødet blev de udfordringer og roller de forskellige aktører har vendt og drejet. Især de barrierer der er nationalt og lokalt for at biogassen kan vinde frem havde kommunernes opmærksomhed.

De centrale spørgsmål var:

  • Hvad kan kommunerne gøre, og hvordan skal man prioritere?
  • Hvor og hvordan kan anlæggene placeres?
  • Hvordan sikres det, at projekterne er økonomisk holdbare?
  • Hvordan organiseres afsætningen af gassen?

Der var bred enighed om at der er brug for en koordineret fremdrift af de mange initiativer nationalt og lokalt der er på området. Ambitionerne i Grøn vækst gør, at det er væsentligt at der fra starten er en koordination og samhørighed mellem initiativerne. Desuden er der behov for at have et stort vidensgrundlag at bygge implementeringen på.

Kommunerne har opgaven med at integrere indsatsen for biogas med den kommunale energi- og varmeplanlægning, miljø- og klimaplaner og ved udmøntningen af de kommende vand- og naturplaner samt den fysiske placering af anlæg. Kort sagt er kommunerne nøglen til at skabe den nødvendige udvikling omkring offentlige og private løsninger, som er en forudsætning for en succesfuld integration af bioenergien lokalt.

Landbruget står over for udfordringer med at udvikle en bæredygtig produktion som føde-, råvare- og energileverandør. Biogas er et væsentligt skridt på vejen, men giver også udfordringer for den enkelte landmand.







Primær navigation


Sekundær navigation


Ny bruger?|


KL , Weidekampsgade 10 , Postboks 3370 , 2300 København S , tlf. 3370 3370 , email kl@kl.dk , Om hjemmesiden

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes