Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret har fået midler til at synliggøre, hvordan rehabiliteringsbegrebet kan udmøntes i praksis via tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Rehabiliteringsforum har nu lagt informationer om arbejdet på deres hjemmeside.
Resultatet af denne proces forventes at blive en Hvidbog II - Fra rehabiliteringsbegreb til rehabilitering i praksis, som skal sætte fokus på de udfordringer, der vil præge udviklingen af rehabilitering i praksis de kommende år.
Arbejdet med Hvidbog II vil foregå i en proces, der strækker sig over de næste to år. Det vil sige fra november 2009 til november 2011.
Relevant information om arbejdet med Hvidbog II kan findes på hjemmesiden www.rehabiliteringsforum.dk under fanen Hvidbog II (se øverste højre hjørne).
På hjemmesiden kan I finde:
- Diverse dokumenter om projektet; projekt- og procesbeskrivelsen
- Skabelonen til praksishistorier
- Navne på medlemmer af de nedsatte arbejdsgrupper
- Mødeplan med dokumenter udleveret på møderne