KL har udarbejdet et inspirationsmateriale til, hvordan de kvartalsvise oversigter kan anvendes aktivt i den politiske styring. På baggrund af en række kommunale eksempler oplister notatet gode råd til, hvad oversigten bør indeholde, og hvordan den kan anvendes aktivt som styringsredskab for politikerne.
Med økonomiaftalen for 2010 indgår et krav om, at kommunerne hvert kvartal skal udarbejde (og indberette) autoriserede oversigter over udgiftsudviklingen på området, og at oversigterne skal drøftes i kommunalbestyrelsen. Der er tale om en særlig opfølgning, der er indført, fordi området de tidligere år har oplevet store vækstrater. Vækstrater der ikke kan finansieres inden for de økonomiske rammer i kommunerne, og som kræver besparelser på andre serviceområdet.
Det ekstraordinære skridt, hvor kommunalbestyrelsen får en særlig rolle i opfølgningen på et bestemt serviceområde, er taget, fordi mange borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer tidligere har oplevet, at de alt for sent blev orienteret om budgetoverskridelser på det specialiserede socialområde. Det har betydet, at politikerne oplever ikke at have mulighed for at handle på udviklingen, og alene må ty til brugen af tillægsbevillinger.
KL har indsamlet en række eksempler fra kommuner, der anvender oversigterne som et politisk styringsværktøj. Notatet indeholder KL’s anbefalinger til oversigternes anvendelsesmuligheder samt en række kommunale eksempler på brugen af oversigterne.
For at sikre, at oversigterne bidrager til at kvalificere de politiske styringsmuligheder, kræver det, at oversigterne indeholder både den forventede udgiftsudvikling, aktivitetsudviklingen og årsagsforklaringer. Og det kræver, at oversigterne ledsages af forslag til politiske handlemuligheder, dvs. forslag til styringsinitiativer, omlægning af indsatsen og ændringer af serviceniveauet.
Notatet henvender sig til økonomi- og fagforvaltningen, der har ansvar for at udarbejde de kvartalsvise oversigter.
Læs notatet i bilaget i højre side.