Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

Interessevaretagelse (niveau 2)

KL er interesseorganisation for lokalsamfundets største arbejdsgiver, og KL er ekspert i kommunalret.


KL’s Afdeling for Jura og Lønpolitik har som overordnet mål for interessevaretagelsen at sikre enkel administration og fuld finansiering i forbindelse med vedtagelse af ny lovgivning, og at sikre det kommunale selvstyre for kommunerne både som myndighed og som arbejdsgivere.


Vi arbejder for:

  • gode lokale rammer, som understøtter kommunernes opgavevaretagelse,
  • kvalitet i myndighedsudøvelsen på det kommunal- og forvaltningsretlige område, så kommunernes myndighedsudøvelse fremstår som sikker og troværdig,
  • at kommunerne kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft, og
  • attraktive løn- og ansættelsesvilkår i kommunerne inden for en forsvarlig økonomisk
    ramme.

Påvirkning af national lovgivning (niveau 3)

KL’s Afdeling for Jura og Lønpolitik påvirker den kommunalretlige lovgivning og den lovgivning, som kan have betydning for kommunerne som arbejdsgivere. Det gør vi for at sikre, at kommunerne – som arbejdsgivere og som myndigheder - ikke pålægges unødige økonomiske og administrative byrder i forbindelse med vedtagelse af ny lovgivning, og for at sikre det kommunale selvstyre. Vi fører kommunernes sag gennem f.eks. forberedende arbejde i arbejdsgrupper, ministerielle udvalg, kommissioner mv., ved høringssvar over betænkninger og lovforslag og løbende kontakt med ministerier, organisationer og øvrige samarbejdspartnere. Det er vores målsætning at være inde i processen så tidligt, at der er mulighed for reel indflydelse, og at kommunernes synspunkter bliver en integreret del af de endelige lovforslag og forhandlingsresultater. Høringssvar bliver lagt på KL’s hjemmeside.


Påvirkning af EU - regulering (niveau 3)

KL’s Afdeling for Jura og Lønpolitik påvirker den internationale regulering – navnlig EU-regulering – som kan have betydning for kommunerne som myndigheder og arbejdsgivere i bred forstand. Stadig mere national lovgivning, som berører kommunerne, har baggrund i bl.a. EU-regulering, og vi forsøger derfor at påvirke initiativer, før de bliver national lovgivning, da påvirkningsmuligheden er væsentlig forringet, når EU-reguleringen først er på plads. Påvirkningen sker f.eks. gennem forhandlinger, medlemskab af CEEP og CEMR samt forberedende arbejde i forskellige arbejdsgrupper, udvalg mv. Aftaler mv. indgået i regi af CEEP kan findes på CEEP’s hjemmeside og vil i relevant omfang også kunne findes på KL’s hjemmeside.


Sammenhæng mellem overenskomster og økonomi (niveau 3)

KL’s Afdeling for Jura og Lønpolitik bidrager til økonomiforhandlingerne med regeringen. I økonomiforhandlingerne er det dels vores mål at sikre, at der er dækning for overenskomstresultaterne i det kommunale økonomiske råderum, som aftales ved økonomiforhandlingerne, dels at sikre bevarelse af kommunernes selvstyre også på arbejdsgiverområdet. Opgaven varetages gennem forhandling, løbende dialog og samarbejde med interne og eksterne interessenter. Resultaterne af forhandlingerne på det økonomiske område formidles dels på KL’s hjemmeside dels via Budgetvejledningen.


Dokumentation og dataindsamling (niveau 3)

Kendskab til kommunernes forhold er en forudsætning for, at KL’s Afdeling for Jura og Lønpolitik på en troværdig måde kan udøve interessevaretagelse på kommunernes vegne. Vi indsamler og formidler derfor veldokumenteret og gennemarbejdet viden om løn-, personaleforhold og andre forhold i kommunerne – dels til direkte brug for kommunerne, dels til brug for interessevaretagelsen og dels som presseberedskab. Når vi indhenter data, kan det ske gennem f.eks. ERFA- og netværkssamarbejder, særlige data- og vidensindsamlingsprojekter og i forbindelse med den almindelige rådgivnings- og kursusvirksomhed. Vi modtager fx gerne oplysninger om lovgivning, som er uhensigtsmæssig set med kommunale øjne. Vi bearbejder undersøgelser og statistikker, udarbejder analyser mv. samt indsamler og formidler ”de gode historier” om kommunale arbejdspladser. Afdelingens primære kommunikationskanal til kommunerne er KL’s hjemmeside, kl.dk.




Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes