Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

10.01.11 10:57

Effektivisering af udskrivninger

I et nyt pilotprojekt sætter Stevns Kommune fokus på effektivisering af udskrivninger af patienter fra sygehusene.

Sundhedsaftalerne mellem Stevns Kommune og Region Sjælland skal blandt andet bidrage til at sikre kvalitet og sammenhæng omkring udskrivning af patienter fra sygehusene. Nu har Stevns Kommune i samarbejde med Køge Sygehus igangsat et pilotprojekt, der sigter på at effektivisere arbejdsgangen omkring udskrivningskonferencerne.

Formålet er at afsøge mulighederne for at erstatte konventionelle udskrivningskonferencer – kendetegnet ved, at kommunens visitatorer kører ud til regionens sygehuse – med telefon- og videokonferencer.

Pilotprojektet gennemføres i to faser. I første fase øger sundhedspersonalet brugen af telefonkonferencer. Derefter ses på effektiviseringspotentialet ved videokonferencer.

Gennem pilotprojektet vil Stevns Kommune og Køge Sygehus få svar på, i hvilket omfang det er muligt at frigøre ressourcer samtidig med, at kvaliteten og sammenhængen i udskrivningskonferencerne bibeholdes.

Pilotprojektet dokumenterer arbejdsgangen, om effektiviseringen fører til kortere udskrivningsproces, hvor mange ressourcer i form af frigjort tid og sparet transportomkostninger arbejdsgangen sparer kommunen for, samt tilfredsheden blandt de involverede.

For yderligere information kontakt Mikkel Schønning Sørensen (tlf. nr. 5657 5693 eller e-mail MikkSore@stevns.dk), udviklingskonsulent i Stevns Kommune.

Yderligere materiale

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes