Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

09.09.10 14:27

Vejle Kommune opretter fælles kørselskontor

Vejle Kommune samler administrationen af alle kommunens kørselsopgaver i et fælles kørselskontor. Omlægningen af opgavevaretagelsen er både til gavn for borgerne, der får én indgang til alle kommunens kørselsordninger, og for kommunen, som får øget professionalisering i forhold til kørselskoordinering, bedre overblik over kørselsopgaverne og bedre ressourceudnyttelse.

I forbindelse med budgetforlig 2010 blev der gennemført en analyse af den borgerrettede kørsel i Vejle Kommune. Formålet med analysen var dels at skabe overblik over den eksisterende decentrale opgavevaretagelse, dels at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for en forbedret styring og logistik på området.   

Analysen viste, at der er et væsentligt besparelsespotentiale forbundet ved at samle planlægningen og koordineringen af den borgerrettede kørsel i et fælles kørselskontor. Ud over en bedre ressourceudnyttelse forventes centraliseringen yderligere at skabe værdi i forhold til borgerne, idet oprettelsen af et fælles kørselskontor sikrer en indgang til alle kommunale kørselsordninger.  Endeligt forventes det, at oprettelsen af kørselskontoret vil give et bedre overblik over kommunens kørselsopgaver, samt øget professionalisering af kørselskoordineringen.

På baggrund af analysen vedtog Økonomiudvalget i foråret 2010 at igangsætte arbejdet med at oprette et fælles kørselskontor.

Beslutningen satte gang i flere sideløbende processer. For det første skal der tages stilling til kørselskontorets kommende opgaver samt snitflader til forvaltningerne. Ligeledes skal der tages stilling til kontorets bemanding og organisatoriske placering. Samtidigt er der igangsat en fælleskoordineret udbudsproces omkring selve udførelsen af den borgerrettede kørsel. Der skal også indkøbes et It-system, der kan håndtere planlægningen og koordineringen af de forskellige kørselsopgaver. Endeligt skal der ansættes en kørselskoordinator med henblik på faglig styring af området.

Samlet set forventes en årlig effektivisering på 7 pct. svarende til en vedvarende netto besparelse på 2,2 mio. kr.  

For yderligere information kontakt Bjarke Eriksen, analysechef i Vejle Kommune, på telefon nr. 7681 1721 eller e-mail BJAHE@vejle.dk.

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes