Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

14.01.10 14:35

Ændret den 15.01.10

Jeg har afprøvet mange forskellige faglige felter…

Jesper Mathiesen, Chefkonsulent hos Mannaz

foto Jesper Mathiesen

Ansat i KL fra 2004 til 2008. Var konsulent i Personalepolitisk Kontor chefkonsulent i KL’s Konsulentvirksomhed.

Hvordan var KL som arbejdsplads?

Der er højt til loftet i KL – ikke bare i forhallen – men også hvad gælder ansvar for valg og tilrettelæggelse af dine arbejdsopgaver. Jeg oplevede at der var enormt mange forskelligartede og spændende opgaver for kommunerne. Jeg har lavet ledernetværk for pædagoger i Frederiksberg kommune, Personalepolitiske værdier i Vordingborg, Projektledelse i Sønderjylland, Lean i Rudersdal, og Gruppeudviklingssamtaler i Thisted. Og fordi der er en kæmpe viden og dygtige kollegaer, lykkedes det som regel at give kommunerne rådgivning, undervisning og udviklingsprocesser, som gav dem mer-værdi. Og det er det mest givende ved jobbet – at mærke at man kan gøre en forskel ”derude”. Derudover er det et meget dynamisk hus med gode og sjove kollegaer. Jeg arbejdede også en del med KTO og de andre fagforeninger i diverse fælles-projekter, hvilket var en unik mulighed for at lave udviklingsprojekter i en politisk kontekst. 

Hvilke erfaringer fra KL har du taget med dig i din videre karriere?

Jeg har afprøvet mange forskellige faglige felter, som har været en god forudsætning for at vælge fokus fremadrettet. Den brede opgaveportefølje har også givet mig en lang række reelle kompetencer inden for fx Lean, ledernetværk, fusionsledelse mv., som jeg har kunnet trække på i mit nye job.  KL har også givet mig et godt og bredt netværk i kommunerne.

Mød flere tidligere medarbejdere... 

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes