
Startede i KL som indstationeret fra en kommune i 1992. Sluttede i 2007. Har bl.a. været fuldmægtig i Kontoret for Social- og arbejdsmarkedsforhold og chefkonsulent i KL’s konsulentvirksomhed.
Hvordan var KL som arbejdsplads?
Når jeg tænker på mine år i KL er det et tilbageblik på en fantastisk arbejdsplads med højt til loftet og et væld af spændende arbejdsopgaver. Det, jeg særlig godt kunne lide ved KL som arbejdsplads var, at alle er top engagerede og mangfoldigheden i kompetencer gør det til en arbejdsplads, hvor der aldrig er kedeligt at være. Så gør det jo heller ikke noget, at de fysiske rammer er fantastiske. Fra mit cellekontor i Høje-Taastrup savner jeg af og til de fysiske rammer i KL, hvor viden alt andet lige når hurtigere rundt i storrummet, hvis blot man forstår at udnytte mulighederne.
Hvilke erfaringer fra KL har du taget med dig i din videre karriere?
Det er svært at vælge noget særligt ud, da jeg synes, at hver eneste opgave har givet mig erfaring, viden og læring. Men skal jeg udpege nogle enkelte punkter, må det være dette: Som konsulent lærte jeg betydningen af planlægning og overblik – og så alligevel have mod til at droppe planen, hvis det viste sig at være det rigtigste i situationen. Som ansat i KL var særligt den strategiske proces og planlægning en interessant læring, som jeg har taget med mig og bruger i en tilpasset form i mit nuværende job. Men alt i alt er hele konsulentrygsækken og mange år i KL-regi en vigtig del af mig og det er konstant det, jeg trækker på, når jeg løser opgaver i mit nuværende job.
Mød flere tidligere medarbejdere...