
Ansat i KL fra 1987 til 1997 og fra 2002 til 2008. Har været student, konsulent, chefkonsulent, konsulentchef og afdelingschef.
Hvordan var KL som arbejdsplads?
Det er moderne at tale om, at der på en attraktiv arbejdsplads skal være ”højt til loftet”. Interesserer man sig for det kommunale selvstyre som en af de centrale aktører i velfærdsdanmark, så er KL et eksempel på, når det med højt til loftet bliver konkret. Jeg har både som netop ankommen fra universitetet, som tilbagevendt fra en kommune og som ”afrejst” ud i et chefjob i en kommune oplevet KL som fagligt, socialt og personligt udfordrende dag efter dag. Selvom KL handler om kommunestyret, så er opgavepaletten så bred, at du i forhold til jobudvikling og personlig udfordring – hvis du vil og kan – må betragte jobbet som et ”tag-selv-bord” af udviklingsmuligheder.
Hvilke erfaringer fra KL har du taget med dig i din videre karriere?
KL giver dig – på samme tid - mulighed for at beskæftige dig med landspolitiske kommunale problemstillinger og generelle udviklingsperspektiver, samtidig med at det handler om, at finde løsninger som virker for kommunerne i hverdagen. Det er en udfordring, men også en erfaring, som jeg stort set hver dag har gavn af at have været en del af. Endelig er ansættelse i KL som interesseorganisation og medlemmernes hus stærkt netværksskabende – og det bruger jeg uafladeligt!
Mød flere tidligere medarbejdere...