I Vejle Kommune har udviklingen af dispositionsregnskab på det specialiserede socialområde styrket den løbende budgetopfølgning. Nu er kommunen i stand til at forudse og forstå budgetoverskridelser før, det er for sent.
I Vejle Kommune har man – i lighed med hovedparten af landets øvrige kommuner - oplevet stærkt stigende udgifter til udsatte børn og unge. Tidligere forsøg med at beregne de forventede udgifter løbende var resulteret i upræcise prognoser, som ikke gjorde det muligt at varsko politikerne og udarbejde handlingsplaner i tide.
Ved løbende at kombinere oplysningerne fra økonomisystemet og fagsystemet er det nu lykkedes at få styr på de disponerede udgifter. Det sikrer ikke budgetoverholdelse i sig selv, men gør, at man nu kan se evt. budgetoverskridelser i tide.
Du kan læse hele artiklen via linket til højre på siden.
For yderligere oplysninger, kontakt Erik Østergaard, Økonomi- og Personaleadministration i Vejle Kommunes Børn- og ungeforvaltning: erios@vejle.dk.