Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

11.05.10 00:26

Bureaukrati avler bureaukrati

De mange regler og krav på beskæftigelsesområdet kommer ikke ud af det blå. Næsten 500 mennesker i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og de statslige beskæftigelsesregioner er beskæftiget med at administrere, analysere og kontrollere beskæftigelsesindsatsen og jobcentrene. Det koster staten over 350 millioner kroner om året. Kommunerne mener, at beskæftigelsessystemet trænger til en slankekur.

Sidste sommer overtog kommunerne det fulde ansvar for at skaffe job og uddannelse til de ledige, mens staten formelt trak sig ud af jobcentrene. Men det betyder mildest talt ikke, at staten ikke stadig er involveret. Et kig i finansloven for 2010 viser, at staten bruger over 350 millioner kroner på Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og de statslige beskæftigelsesregioner, og at der i alt er 480 fuldtidspersoner ansat. Bare i de fire beskæftigelsesregioner, hvis opgave er at analysere og overvåge jobcentrenes indsats, er 179 personer ansat, hvis man fratrækker de medarbejdere, som arbejder i de såkaldte workindenmark-centre. Det svarer til cirka to medarbejdere pr. kommunalt jobcenter.

Se også

Anne Haarløv, jobcenterchef i Roskilde Kommune, ryster på hovedet af de mange statslige instanser, der har til formål at administrere, analysere og kontrollere beskæftigelsesindsatsen og de medarbejdere i jobcentrene, som står for den direkte kontakt med dem, det i sidste ende handler om – de ledige. Tallene viser, at der i dag er én statslig medarbejder ansat til at overvåge, analysere og kontrollere for hver cirka 13 medarbejdere i jobcentrene, der har den direkte kontakt til de ledige.

»Der er et eller andet absurd ved, at vi skal have så mange led med så mange medarbejdere til at kontrollere, at vi gør det rigtige herude i virkeligheden. Det er overdrevet, at ufleksibel administration skal fylde så meget i forhold til de store udfordringer, der stiller store krav til os om innovativ tænkning,« siger Anne Haarløv, som mener, at specielt beskæftigelsesregionerne er et misfoster, som burde nedlægges:

»Det danske arbejdsmarked er for lille til både regionale og centrale strukturer. Regionerne bliver faktisk yderligere et led i problemet med uhæmmet fokus på kontrol. Jobcentrene har langt mere brug for faglig inspiration. De opgaver, som regionerne udfører, kunne laves centralt og med færre medarbejdere.«

Erik Nielsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, er også skeptisk over for det omfattende statslige beskæftigelsessystem.

»Det virker ude af proportioner at bruge så mange ressourcer i staten, når det er i kommunerne, den konkrete indsats ligger. Og det er formentlig en væsentlig del af forklaringen på, at bureaukratiet i jobcentrene bare vokser og vokser. Der er simpelthen for mange mennesker, som lever af at kontrollere og finde på nye regler til jobcentrene,« siger Erik Nielsen.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) afviser, at statens beskæftigelsessystem er blevet for stort.

Se også

»Vi skal hele tiden kigge på, om noget skal ændres. Jeg er ikke sådan en systembevarende politiker. Men målet er jo, at man som ledig skal have den bedst mulige hjælp. Og derfor skal vi blandt andet holde øje med, om folk får de tilbud, som de skal have til tiden,« siger Inger Støjberg, som også forsvarer behovet for beskæftigelsesregionerne:

»Vi skal virkelig passe på med ikke bare at opbygge et tungt system, men vi skal omvendt også i den her kæmpe decentraliseringsøvelse med de kommunale jobcentre sikre, at vi ikke taber viden og opsamling af resultater. Og ikke mindst formidlingen af både viden og resultater. Og derfor synes jeg, det er helt afgørende, at vi har fire stærke beskæftigelsesregioner.«

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk og Søren Kudahl, skd@kl.dk

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes