Der er store geografiske forskelle på, hvor stor en andel af unge der får en ungdomsuddannelse, viser nye tal. Specielt på den københavnske vestegn og i flere udkantsområder står det skidt til. Her får mere end hver femte unge ikke en ungdomsuddannelse. Det er skidt for de unge, udviklingen og økonomien i de dårligst stillede områder, vurderer eksperter.
En lille halv time på motorvejen. Længere er der ikke mellem Brøndby og Allerød. Men målt på uddannelsesniveau er der en verden til forskel. Mens næsten 93 procent af de unge i Allerød Kommune får mindst en ungdomsuddannelse, får mere end hver fjerde i Brøndby aldrig kæmpet sig frem til et eksamensbevis.
I flere nabokommuner på den københavnske vestegn er billedet næsten lige så sort, og i en række andre områder – blandt andre en stribe øsamfund – får mange heller ikke en ungdomsuddannelse. Det viser nye tal fra UNI-C Statistik & Analyse.
Det bør vække opmærksomhed, når en række områder har så mange unge, der aldrig får hverken en studenterhue eller en erhvervsuddannelse. De manglende uddannelser har store økonomiske konsekvenser for lokalsamfundet og svækker dets udviklingsmuligheder, og de personlige konsekvenser er store for den enkelte. Det vurderer blandt andre uddannelsesforsker Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder ved Anvendt KommunalForskning (AKF).
»Cirka 40 procent af dem, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, når de er 29 år, er på overførselsindkomst. De fungerer som fast fødekæde til den store gruppe af danskere på 800.000, som er på varige overførselsindkomster. Og det er et problem, der bliver endnu større nu, hvor der er lavkonjunktur og stigende ledighed,« siger Torben Pilegaard Jensen.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd laver jævnligt analyser på udviklingen på uddannelsesområdet, og direktør Lars Andersen er meget bekymret for den geografiske ulighed.
»Det er en katastrofe for de områder, som har en lav uddannelsesprocent. Det er meget afgørende for et lokalsamfund, hvilke fremtidsudsigter folk har. Og vi ved, at fremtidsudsigterne er betydeligt dårligere, hvis man ikke har en uddannelse,« siger Lars Andersen.
Han henviser til, at der i fremtiden vil blive færre og færre ufaglærte job, og risikoen for at blive arbejdsløs er derfor betydeligt større, hvis man ikke har en uddannelse.
Ingen snuptagsløsninger
I Brøndby Kommune, hvor kun 74,8 procent får mindst en ungdomsuddannelse, er socialdirektør Bo Kristiansen ikke overrasket over undersøgelsens resultater. Kommunen er i gang med flere initiativer til at forbedre situationen, blandt andet gennem en ny folkeskolestruktur, der skal ruste eleverne bedre til at tage en ungdomsuddannelse. Samtidig forsøger kommunens uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutionerne at skabe et bedre samarbejde.
Bo Kristiansen slår dog fast, at der ikke findes snuptagsløsninger på problemet, da det efter hans mening især skyldes to faktorer, som det vil tage lang tid at ændre på:
»Vi er den kommune i landet med den største andel af almene boliger, hvor folk har en relativt lav indkomst, og som oftest også har en relativt lav uddannelse. Derudover har vi en høj andel af indvandrere og efterkommere af indvandrere. Og der er desværre stadig en lavere andel i disse grupper, som får en ungdomsuddannelse,« forklarer Bo Kristiansen.
Omkring 95 procent af de danske unge begynder på en ungdomsuddannelse, og hvis de blot alle gennemførte, ville regeringens 2015-mål allerede være nået. Men det gør de desværre langt fra. Kun 83,9 procent af de unge, som afsluttede 9. klasse i 2007, forventes med den nuværende udvikling at få mindst en ungdomsuddannelse, inden de fylder 41 år. Og den andel har endda været faldende i de seneste år.
Andelen, som begynder på en ungdomsuddannelse, er stort set den samme i alle kommuner. Det er frafaldet på uddannelserne, som der er stor forskel på fra kommune til kommune. Og det er specielt på erhvervsuddannelserne, at frafaldet er stort.
Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er ikke imponeret over erhvervsskolernes indsats for at mindske frafaldet.
»Der skal blandt andet være et ordentligt socialt miljø på skolerne, som kan være med til at holde på folk, udover at de gerne vil have uddannelsen. Og det er en kæmpe mangel på erhvervsskolerne,« siger Lars Andersen.
Større tilskud til svage områder
Kommunernes forening KL mener også, at erhvervsskolerne har en stor forpligtelse til at kæmpe imod frafaldet. Men KL peger samtidig på, at en række strukturelle ting gør det særligt vanskeligt for skolerne i nogle områder. En tidligere KL-analyse viste eksempelvis, at faktorer som befolkningstætheden, andelen af 25-64 årige uden en erhvervsuddannelse, andelen af udpendlere, antallet af børn af enlige forsørgere og indbyggertallet i kommunen har stor betydning for, hvor mange der får en ungdomsuddannelse.
Derfor mener KL, der er behov for, at Folketinget ændrer erhvervsskolernes taxametersystem, så skolerne i de uddannelsessvage områder får et større driftstilskud, vel at mærke uden at andre skoler får et lavere tilskud. KL foreslår konkret, at en del af pengene i den såkaldte globaliseringspulje bruges til det formål, forklarer Erik Nielsen, borgmester i Rødovre og formand for KL’s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg:
»Man er nødt til at se på, om vilkårene for uddannelserne er i orden, når rigtig mange af dem, der starter på en erhvervsskole, falder fra igen i nogle bestemte områder. Ungdomsuddannelserne i disse uddannelsessvage områder bør tilføres flere ressourcer, så de kan gøre en ekstra indsats for at fastholde de unge på uddannelsen. Så kan vi til gengæld tillade os at holde skolerne op på, at de rent faktisk gør noget.«
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil samlet set ikke give flere penge til erhvervsskolerne. Han vil i stedet omfordele det nuværende tilskud, så nogle skoler får mere og andre mindre.
»Vi vil indføre et udkantstilskud på erhvervsskolerne baseret på objektive kriterier som befolkningstæthed og udviklingen i antallet af unge. Den endelig model er endnu ikke klar, men vil blive drøftet med partierne i den kommende tid,« siger Bertel Haarder.
Torben Pilegaard Jensen i AKF forsker blandt andet i frafald på erhvervsskolerne og er lige på trapperne med en ny rapport om emnet. Her peger han blandt andet på, at et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne og kommunerne er en meget afgørende forudsætning for, at specielt de unge med svage forudsætninger gennemfører en ungdomsuddannelse.
»Man ved jo, at de unge, der er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, har problemer, som ofte kræver mere end bare én type indsats. Derfor skal både den enkelte uddannelsesinstitution og kommunerne være klar med forskellige typer af værktøjer, når der skal sættes ind,« siger Torben Pilegaard Jensen.
Leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Skive Kommune Henry Hansen er ikke i tvivl om, at det netop er et styrket samarbejde mellem alle aktører i kommunen, der har gjort, at andelen af skibonitter med mindst en ungdomsuddannelse er steget fra 85,9 procent i 2005 til 89,2 i 2007.
»Byrådet vedtog i 2005 en handleplan efter input fra alle, der havde med de unge at gøre. Eksempelvis har vi nu mentorer på alle erhvervsuddannelser og en meget tættere kontakt med ungdomsuddannelserne, når en af de unge er ved at droppe ud. Samtidig er vi i Ungdommens Uddannelsesvejledning blevet mellemled til andre kommunale afdelinger, for eksempel familieafdelingen, hvis man er nødt til at have en ungerådgiver med,« fortæller Henry Hansen.
Bertel Haarder opfordrer andre kommuner til at tage ved lære af gode eksempler som i eksempelvis Skive.
Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk