Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

09.02.10 08:30

Nu begynder talentjagten i det offentlige

Der er masser af medarbejdere i kommuner og regioner, der kunne blive fremragende ledere. Men ved de det selv? Og opdager chefen deres talent? Ny rapport anbefaler at sætte talentplejen i system.

Det er ikke altid den dygtigste kirurg, der vil være bedst til at lede hjerteafdelingen, og en gennemsnitlig folkeskolelærer kan udvikle sig til en fantastisk skoleleder. For ledelse er noget, almindelige medarbejdere kan have et skjult talent for, og det talent skal de nuværende ledere være bedre til at få øje på og få til at folde sig ud.

"Det bør være en del af ethvert lederjob, at man hjælper medarbejdere med ledelsestalent til at afklare og udvikle deres potentiale. Det gør flertallet af ledere allerede på eget initiativ. Men indsatsen må være langt mere systematisk, hvis vi skal have nok dygtige ledere klar til det store generationsskifte i kommuner og regioner", siger Søren Thorup, afdelingschef i KL og formand for Væksthus for Ledelse.

For det haster med at finde og udklække de ledere, der skal stå i spidsen for blandt andet daginstitutioner, skoler, ældrepleje, sygehuse og den offentlige administration. I løbet af de kommende syv år går 20.000 ledere på pension i kommuner og regioner og skal erstattes med nye.

"Det handler ikke kun om at skaffe ledere nok. Der er mange andre gevinster ved at satse på en systematisk talentudvikling. Talentprogrammer er også med til at fastholde og motivere dygtige medarbejdere, og de signalerer til hele organisationen, at man tager ledelse og ledelsesudvikling alvorligt," siger Bodil Otto, formand for HK/Kommunal og næstformand i Væksthus for Ledelse.

Væksthuset står bag publikationen ”De næste ledere – en guide til at udvikle ledertalenter i kommuner og regioner”, der udkommer i dag. Formålet med guiden er at inspirere flere til et mere systematisk talentarbejde – blandt ved at give eksempler og erfaringer videre fra nogle af de kommuner og regioner, der er gået i gang.

"Det er en vigtig erfaring, at man ikke nødvendigvis skal spejde efter de medarbejdere, som viser flotte resultater inden for deres felt. At de er dygtige til deres fag, gør dem nemlig ikke automatisk til gode ledere. Det er deres potentiale inden for ledelse, vi skal gå efter", siger Signe Friberg Nielsen, forhandlingsdirektør i Danske Regioner og medlem af Væksthus for Ledelses bestyrelse.

Se rapporten og læs mere om talentudvikling på www.lederweb.dk/talent

For yderligere informationer kontakt: Jan Struwe Poulsen, KL, e-mail: jtp@kl.dk, tlf. 3370-3234, eller Mads Ole Dall, Perspektivgruppen, e-mail: mads@perspektivgruppen.dk, tlf. 4058-1311

Væksthus for Ledelse er et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og KTO. Væksthuset arbejder for at udvikle og synliggøre god ledelse i kommuner og regioner. Læs mere på www.lederweb.dk

 

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes