60.000 børn begynder i disse dage i folkeskolen. Som politikere, ledere, lærere, pædagoger og forældre har vi et fælles ansvar for, at disse børn får et godt skoleforløb og forlader skolen med en oplevelse af, at de er klar til at komme videre og lyst til at lære mere. Det kræver en mangesidet indsats, der bl.a. indebærer systematisk udnyttelse af anerkendt forskning, når vi træffer politiske, ledelsesmæssige og faglige valg. Vores opfordring er: Udnyt forskning om børn og unges læring i folkeskolen!
Med oplægget ”Fælles viden – fælles handling” peger vi på fire centrale områder, hvor forskningen kan bidrage med en positiv støtte til folkeskolens almenundervisning.
1. Fællesskabets betydning for børn og unges læring
2. Læsnings betydning for selvværd og livsmål
3. Uddannelsespotentialet blandt indvandrerelever
4. Familiekulturens betydning børn og unges uddannelse
I forbindelse med offentliggørelse af oplægget udtaler organisationernes formænd
Erik Fabrin, KL
”KL er glad for samarbejdet i Fælles viden – fælles handling. Parterne er enige om at gøre noget ekstraordinært for de elever, der ikke får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen i folkeskolen. For børnenes skyld trækker vi på samme hammel. Politisk, ledelsesmæssigt og fagligt skal vi bruge forskning til at prioritere og udvikle skolen. Parterne opfordrer undervisningsministeren til at danne et formidlingskonsortium med de eksisterende forskningsmiljøer – fx via midler fra globaliseringspuljen – så forskningsresultater om undervisning og læring bliver hjulpet på vej ind i skolens praksis. Samarbejdet om teori og praksis mellem forskere, formidlere og praktikere bør udbygges.”
Anders Bondo Christensen, DLF
”Lærernes kendskab til forskning og deres erfaringer med egen undervisning er udgangspunkt for den løbende udvikling af undervisningen. Et styrket samarbejde mellem forskere og praktikere vil styrke lærernes faglige råderum – og give forskerne indsigt i skolens udfordringer. Også den politiske debat om skolens indhold bør være forankret i forskning. F.eks. i forhold til undervisningen af tosprogede elever er der grund til at skifte den ideologiske diskussion ud med en forskningsbaseret indsats, der bygger på anerkendelse af elevernes potentialer.”
Anders Balle, Skolelederne
”Vi skal have omsat passiv viden til aktiv handling og undgå, at praksis baseres på holdninger, individuelle erfaringer eller enkeltsager. Når forskningen fx viser, at der er tæt sammenhæng mellem læsning og elevens selvopfattelse, livsmål samt evne til at lære andre fag - kan vi med en bevidst satsning øge ikke kun elevernes faglighed, men også deres selvtillid og handlekraft. Det understøtter intentionerne i folkeskolens formålsparagraf, og det vil vi som ledere gå i spidsen for i samarbejde med skolens elever, forældre og ansatte”.
Per B. Christensen, Børne- og Kulturcheferne
”Det er et godt signal, at folkeskolens parter viser vilje til at handle sammen. Der er behov for at anvende ny viden og videndeling. Som forvaltningschefer har vi ansvar for at relevant forskning bliver anvendt til at udvikle folkeskolen. Det er vigtigt, at de børn, der i dag ikke profiterer tilstrækkeligt af folkeskolens eksisterende tilbud, får et bedre udbytte af deres skolegang. Derfor bakker BKF op om det fælles udspil.”
Henning Pedersen, BUPL
"Pædagoger er uddannet til og eksperter i at få børn og unge til at fungere i det sociale liv, i forhold til de nære fællesskaber i hverdagen og i forhold til det store fællesskab, samfundet. Forskningen
viser, at det er altafgørende for børn og unges læring, hvordan de oplever at bidrage og være med i fællesskabet. Den forskning skal vi lytte til, og her kan man med fordel drage mere nytte af pædagogers viden og bringe den mere i spil ved at inddrage pædagogerne i flere sammenhænge."
Benedikte Ask Skotte, Skole og Samfund
”Forskningen påpeger, at der er mange andre faktorer end den egentlige undervisning, der har betydning for børns læring. Forholdene i hjemmet spiller en meget stor rolle, og det interessante er, at alle forældre kan være med til at løfte deres børns læringsresultater – ikke kun de veluddannede. Her ligger et kæmpe potentiale gemt, som med ét slag kan løfte resultaterne hos eleverne i den danske folkeskole. I dette projekt, Fælles viden – fælles handling, har deltagerne hørt de samme forskere, og det har løftet dialogen om den fælles handling. Derfor har vi været rigtig glade for processen og for at bl.a. familiekulturens betydning nu for alvor er blevet sat på dagsordenen.”
I højre spalte kan Oplægget ”Fælles viden – fælles handling” forefindes.