Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

26.09.08 08:25

Ændret den 01.06.09

Publikationsoversigt

Denne Administrative Information rummer korte resuméer af publikationer fra KL m.fl. til kommunerne. Det skriver KL i denne Administrative information til borgmesteren og kommunaldirektøren. (2075)

Ledelse uden grænser

Det Personalepolitiske Forum har iværksat en personalepolitisk indsats mod arbejdsbetinget stress. Et af initiativerne har været udgivelsen af fire Stressmagasiner, en vejledning til MED/SU-udvalgen og udgivelsen af en Stresshåndbog. 

Det seneste initiativ er udgivelsen af publikationen ”Ledelse uden grænser - Gode råd til offentlige ledere om at forebygge stress og skabe trivsel i det grænseløse arbejdsliv ”. Publikationen er udgivet i samarbejde med  ”Væksthus for ledelse”.

Publikationen,  der vedlægges, introducerer begreberne til det grænseløse arbejdsliv og giver syv råd til lederen om at skabe trivsel.  

Herudover indeholder publikationen en kort introduktion til en række metoder  og værktøjer til arbejdet med at forbygge stressen og øge trivslen på arbejdspladsen samt en udførlig litteratur- og  linkhenvisning.

”Ledelse uden grænser” og metoderne kan frit downloades fra

 www.personaleweb.dk/graenser og  www.lederweb.dk/graenser

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte udviklingschef Flemming Blønd, KL, telefon: 3370-3175, e-mail: fbl@kl.dk

Invitation til KL’s årlige, internationale konference

For sjette år i træk er KL vært for en international konference for danske kommuner. Dette års konference – IK08 – finder sted den 2. december 2008 på Hotel Nyborg Strand. Temaet er ”Den internationale kommune – den attraktive arbejdsplads”.

Internationale aktiviteter er mange steder blevet en naturlig del af kommunens udvikling og fornyelse. Og uanset hvordan den enkelte kommune griber området an, vil internationalt arbejde altid indeholde et element af medarbejderudvikling. Dermed kan det bidrage til, at de kommunale jobs også i fremtiden er attraktive arbejdsplader. Det er temaet for IK08.

Konferencen handler om, hvordan kommuner kan bruge internationalt arbejde til at gøre arbejdet mere udfordrende, lærerigt og spændende for medarbejderne. På den måde får kommunen dygtigere medarbejdere og kan ikke mindst bruge det internationale arbejde til at fastholde og tiltrække arbejdskraft.

Der er tale om en formiddag med inspirerende oplæg og en eftermiddag med tre parallelle workshops.

Pris for deltagelse i konferencen er 1.195,- kr. ekskl. moms. Der er tilmeldingsfrist onsdag, den 26. november 2008.

En konferenceinvitation vedlægges.

Yderligere oplysninger, program og tilmeldingsblanket findes på KL’s hjemmeside på adressen www.kl.dk/ik08

Spørgsmål vedrørende konference kan rettes til fuldmægtig Peter Fjerring i KL på telefon 3370-3508, e-mail pfj@kl.dk.

Konference: Strategisk ledelse af mangfoldighed

KL og Personalestyrelsen afholder VIP-arrangementet ”Nøgler til strategisk ledelse af mangfoldighed” for direktionsmedlemmer i den offentlige sektor. Det er et gå-hjem arrangementet, der finder sted den 1. oktober 2008 fra kl. 14.30 til kl. 17.00 i Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V.

På VIP-arrangementet vil du blandt andet kunne opleve Claes Nilas (departementschef i Integrationsministeriet), Torsten Hesselbjerg (rigspolitichef), Per Jensen (personalechef i Århus Kommune) og Hugo Pedersen (kommunaldirektør i Høje-Taastrup Kommune). Og du vil blive præsenteret for resultaterne af et forskningsprojekt om mangfoldighed, som Copenhagen Business School har udarbejdet på vegne af KL og Personalestyrelsen.

Det fulde program for arrangementet er vedlagt.

Baggrunden for VIP-arrangementet er projektet ”Mangfoldighed I Kommuner og Stat”, der er et samarbejde mellem Personalestyrelsen, KL og syv statslige og kommunale organisationer. Projektet er støttet af Integrationsministeriet. Du kan læse mere om projektet på www.kl.dk/miks.Det er gratis at deltage i VIP-arrangementet.

Hvis du ønsker at tilmelde dig VIP-arrangementet eller har nogen spørgsmål, bedes du kontakte konsulent Anders Christian Dyhr, KL, telefon: 3370-3557, e-mail: acd@kl.dk.

Dagplejerens arbejdsmiljø

Denne branchevejledning handler om dagplejerens arbejdsmiljø i bred forstand. Både de gode oplevelser og belastningerne i arbejdet. Vejledningen gennemgår de vigtigste emner i arbejdsmiljøet og indeholder gode råd til, hvad dagplejeren selv og kommunen kan gøre for at få et godt arbejdsmiljø.

Handicaphjælperens arbejdsmiljø

Denne branchevejledning handler om handicaphjælperens arbejdsmiljø. Både de gode oplevelser og belastningerne i arbejdet. Vejledningen gennemgår de vigtigste emner i arbejdsmiljøet og indeholder gode råd til, hvad handicaphjælper kan gøre for at få et godt arbejdsmiljø.

Begge branchevejledninger er udarbejdet af Brancehearbejdsmiljørådet Social & Sundhed, som er et formaliseret samarbejde mellem arbejdstagere og arbejdsgivere om at skabe et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø inden for social- og sundhedsområdet. KL deltager i samarbejdet.

Læs mere på www.kl.dk/arbejdsmiljoe, hvor udgivelserne også findes i pdf-format.Yderligere oplysninger hos chefkonsulent Preben Meier Pedersen, KL, telefon: 3370-3819, e-mail: pmp@kl.dk.

Klar til screening?

Arbejdstilsynet foretager screening af alle virksomheder med ansatte. For at hjælpe navnlig mindre virksomheder med at få styr på arbejdsmiljøet – og forberede sig på screeningen – har Branchearbejdsmiljørådet Service & Tjenesteydelser udarbejdet testen “Klar til screening?”. Testen findes på www.bar-service.dk. Også arbejdspladser i kommunerne vil kunne have  glæde af testen som introduceres i den vedlagte pjece. Yderligere oplysninger hos chefkonsulent Preben Meier Pedersen, KL, telefon: 3370-3819, e-mail: pmp@kl.dk.

Med venlig hilsen 

Peter Gorm Hansen                         Steen Dahl Pedersen

Yderligere materiale

  • 2075-08.pdf
Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes